Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gynækologer gør grin med kvinder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/09/2011 - 10:59

Samfund og Politik


At gøre grin med prostituerede, 'gennemsnits-fruer', overvægtige, hængemaver, kejsersnit, overvægt og lavtuddannede kvinder er slemt...

At gøre grin med prostituerede, 'gennemsnits-fruer', overvægtige, hængemaver, kejsersnit, overvægt og lavtuddannede kvinder er slemt nok. Men når det kommer fra gynækologforening, er det helt galt...

 

Tegninger i et nyhedsbrev fra den spanske gynækologforening SEGO er ikke faldet i god jord. Tegningerne, der har overskriften 'Et strejf af humor', fremhæver prostituerede frem for spanske 'gennemsnits-fruer', når det gælder tilbuddet om jævnlige underlivsundersøgelser.

 

I tegningen ovenfor fremgår det, at den prostituerede får foretaget en underlivsundersøgelse hver tredje måned, i stedet for hvert tredje år, som er normalen. Men ikke nok med det: de midaldrende kvinder fremstår som overvægtige med slappe hængemaver, mens den prostituerede er iført en stram kjole, høje sko og har en cigaret i munden.

 

Tegningen ovenfor er bare en ud af en serie, som er lavet af den spanske læge Javier Server Gosálvez, der gør grin med kejsersnit, overvægt, prostituerede og lavtuddannede kvinder.

 

Jeg løber ikke i parken sammen med dig før du får opreret den dér!

 

Jeg ved ikke rigtig med det her pessar... jeg får næsten lyst til at operere mig i stedet...

 

Tegningerne har med det samme affødt en storm af reaktioner.

 

Det er godt nok en dreng, men hvis du hellere vil have en pige, kan jeg ordne det med det samme...

 

”Tegningerne udviser en klar mangel på respekt for den spanske gennemsnitskvinde”, raser foreningen El Parto es Nuestro, som kæmper for bedre forhold for gravide kvinder.

 

Foreningen La SEGO, som har eksisteret i mere end 120 år, omfatter langt de fleste spanske gynækologer.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.