Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dommer kører plakatfuld på motorcykel

Skrevet af , man, 02/06/2014 - 11:27

Krimi og katastrofe


Højesteretsdommer blev i weekenden taget i at køre over for rødt lys på sin motorcykel - uden styrthjelm - og med fire gange så meget alkoh...

Højesteretsdommer blev i weekenden taget i at køre over for rødt lys på sin motorcykel - uden styrthjelm - og med fire gange så meget alkohol i blodet som loven tillader.

 

Dommeren, Enrique López, blev nappet af lokalpolitiets patruljevogn i går morges klokken 07:30 på den centrale Paseo de la Castellana i Madrids forretningskvarter.

 

Dommeren valgte kort efter at meddele, at han forlader sin post.

 

Han måtte gennem syv forskellige alkoholtest, før politiet kunne få et brugbart resultat af målingerne.

 

Dommeren ville ikke blæse

- Hver gang vi bad ham blæse, holdt han inde, uden at give nogen gyldig grund. Så vi måtte meddele ham, at hvis han fortsatte med at forhindre vores arbejde, ville det blive betragtet som en afvisning af at få foretaget en alkoholtest, hvilket er lig med en alvorlig overtrædelse af færdselsreglerne, oplyser betjentene.

 

Enrique López havde 0,98 milligram alkohol per liter i udåndingsluften. Grænsen er 0,25.

 

Ifølge den seneste stramning af færdselsloven vil en bilist, der kører med mere end det dobbelt af den tilladte grænse blive idømt en bøde på minimum 1.000 euro.

 

Det samme gælder, hvis bilisten bliver taget for anden gang, også selv om det viser sig, at der kun er tale om en lille overskridelse af alkoholgrænsen.

 

Efter at skandalen kom ud i går søndag, besluttede dommeren at gøre ”det eneste anstændige, han kunne gøre, nemlig at træde tilbage”.

 

Højesteret siger, at man betragter dommerens spirituskørsel tidlig søndag morgen som ”off-duty” og en ”privat sag”, og at der ikke vil blive foretaget nogen disciplinære foranstaltninger, heller ikke selv om højesteret, der fungerer under helt andre regler end de øvrige domstole, betragter alvorlige lovbrud som grundlag for aftrædelse.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.