Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hømhøm-bøder vha. hunde-DNA

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/12/2011 - 11:17

Samfund og Politik


Husk at have en ekstra pose med i lommen, når du lufter din hund. For fremtiden kan det nemlig gå hen og blive vanskeligt at lade som ingentin...

Husk at have en ekstra pose med i lommen, når du lufter din hund. For fremtiden kan det nemlig gå hen og blive vanskeligt at lade som ingenting og efterlade hunde-hømhøm'er på gaden.

Det socialistiske parti PSOEs afdeling i Málaga foreslår, at der tages DNA prøver af hundelorte, så politiet kan finde frem til ejeren. Der skal nemlig være rent i gaderne i Málaga.

 

Hundeejere skal betale

Partiet foreslår, at der oprettes et DNA-register med genetiske oplysninger om de hunde, der er indregistreret i kommunen. Oplysningerne skal kodes ind den chip, hunden bærer, hvorefter det vil være let at finde frem til hundens ejer.

 

PSOEs kommunalbestyrelsesmedlem, Begoña Medin, siger til Europa Press, at omkostningerne til den nye database skal betales af de ejere, der ikke sørger for at rydde op efter deres hunde på gaden.

 

Billigere og mere effektiv løsning

Indbyggerne i Málaga har længe klaget over, at de jokker i hundelorte i gaderne og kræver, at kommunen strammer op på reglerne.

Nogle beboere mener dog, at det ville være lettere at sende flere betjente på gaden i stedet for at operette en kompliceret ordning med DNA-prøver og databaser, som under alle omstændigheder kun fører frem til de hundeejere, der har ladet deres hund registrere.

 

”Det ville være biligere og langt mere effektivt at bede betjentene om at patruljere til fods, i stedet for at de altid sidder og gemmer sig i bilen”, skriver læseren Srpazos i en kommentar til artiklen på que.es

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.