Hærværks-soldat kræves idømt fængsel
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 31/08/2011 - 12:08
Krimi og katastrofe
En jordansk militærofficer er blevet taget på fersk gerning i at ridse sit navn i muren på det historiske bygningsværk Alhambra i Granada.
En jordansk militærofficer er blevet taget på fersk gerning i at ridse sit navn i muren på det historiske bygningsværk Alhambra i Granada.
Var på fly-shopping
Sagen stammer tilbage fra den 13. august. Den 36-årige officer var sammen med en jordansk delegation på besøg i Sevilla for at købe et militærfly og benyttede så sin Spaniens-tur til at tage et smut forbi Alhambra.
Her blev han afsløret af sikkerhedsfolk, netop som han var ved at ridse sit navn ind i muren. Manden blev arresteret, men da var skaden allerede sket.
Kræver fængselsstraf
Anklageren kræver officeren idømt tre års fængsel for at have udøvet hærværk på en af verdens kulturseværdigheder. Den 36-årige har siden forklaret, at han ikke var klar over, at det var forbudt at ridse i muren. Der er endnu ikke faldet endelig dom i sagen.
Alhambra har siden 1984 hørt under UNESCOS verdenskulturarv og er et af de fremmeste arabiske bygningsværker i verden.
Kan måske også interessere dig
Plyndringer og afbrændte barrikader i Barcelona
VIDEO: TikTok-opfordring udløste plyndringer af butikker og gadekampe - 128 anholdt.
Spaniens boligmarked halter markant efter det øvrige Europa
Sådan tackler resten af Europa den eksplosive boligkrise.
Spaniens vilde natur (2)
I dag får du beskrivelserne af de første 8 af Spaniens 16 fantastiske nationalparker.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















