Habla-bla-bla?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 21/01/2013 - 09:59
Samfund og Politik
500 millioner personer taler spansk – og tallet er støt stigende. I 2030 vurderes det at være steget til godt 535 millioner verden over – ...
500 millioner personer taler spansk – og tallet er støt stigende. I 2030 vurderes det at være steget til godt 535 millioner verden over – så hvad holder dig tilbage fra at bevæge dig ind i Cervantes verden?
Spansk er det tredje mest talte sprog på nettet og det andet mest benyttede på Twitter. Det viser den årlige undersøgelse foretaget af Cervantes Instituttet ”El español en el mundo” (Spansk i verden, hvis du endnu ikke hører til blandt de 500 millioner, red).
Spansk nøjes ikke med Twitter. Det er også det andet mest benyttede sprog inden for international kommunikation og bliver kun overgået af engelsk.
Undersøgelsen konkluderer, at 7,5 procent af hele verdens befolkning i 2030 vil tale spansk – kun overgået af kinesisk, hvorefter engelsk er forvist til tredjepladsen.
Hver tiende habla snart
Men tendensen er klar nok: I løbet af tre eller fire generationer vil hver tiende verdensborger tale spansk – heraf hovedparten i USA, som har det største antal spansk-talende i verden og giver dermed baghjul til både Mexico og Spanien.
Brugen af spansk på nettet er i løbet af de seneste ti år eksploderet med 800 procent, betydeligt mere end japansk, portugisisk eller tysk.
På Facebook bruges spansk af 80 millioner ”internautas”.
Cervantes-undersøgelsen afslører også, at 18 millioner elever knokler med gloserne i forsøget på at lære spansk som fremmedsprog. Også det tal er stigende.
Kan måske også interessere dig
Koordinerede plyndringer og gadekampe
VIDEO: Her er overblikket over lørdagens kaos, der hærgede spanske storbyer.
Den bittersøde olivenhøst: Kæmpeproduktion truer med at udløse et voldsomt priskrak
Det spanske olivedilemma: Billig import og fulde lagre kvæler de lokale avlere.
Oplev Madrid på 2 eller 3 hjul med eller uden elmotor
Madrid i øjenhøjde: Den grønne og bilfri guide til Spaniens hovedstad
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















