Hedebølge og over 40 grader
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 27/06/2011 - 11:44
Vejr og natur
Det bliver svært at finde en kølig plet i Spanien dag, hvor temperaturerne næppe når ned under 30 grader. Bundrekorden blev i nat målt i Sa...
Det bliver svært at finde en kølig plet i Spanien dag, hvor temperaturerne næppe når ned under 30 grader. Bundrekorden blev i nat målt i San Sebastian med 19 grader.
Mens Costa del Sol endnu er gået fri af den værste sommervarme, ser det noget anderledes ud andre steder i Spanien. Sevilla, Jaén og Córdoba og 13 andre provinser i Spanien er i dag i forhøjet beredskab på grund af udsigt til 41 graders varme.

En mand i Bilbao tager sig en afkøler i et af byens springvand
Der blev i weekenden målt 42 grader i Andújar i Jaén Provinsen, 40,4 i Castuera i Badajoz og 39,7 i Almadén i Ciudad Real.
Men også i Nordspanien er det varmt. I Guipuzcoa og Navarra sneg den sig op på 37 grader i går.
I Castilla-La Mancha, Badajoz, Salamanca og La Mancha i Ciudad Real kommer temperaturen i dag op på 40 grader, mens den i Madrid ligger lige omkring 39.
Det er varm luft fra Afrika, der trænger ind over Spanien, og det forøger samtidig faren for skovbrande. Hedebølgen i Spanien fortsætter til og med tirsdag.
Sundhedsskadelige temperaturer
Costa del Sol får i dag solrigt vejr og mellem 22 og 30 grader, men i løbet af ugen bliver det varmere. Onsdag bliver det op til 33 grader.
Meteorologerne advarer indbyggerne i de mest udsatte områder mod at opholde sig i den stærke solvarme. Når varmen overstiger kropstemperaturen, er der fare for ildebefindende, som i særlig grad rammer kronisk syge og ældre.
Hold dig væk fra den direkte sol på stranden i de varme eftermiddagstimer, undgå alle hårde fysiske aktiviteter, køb en bredskygget sommerhat, som skåner hoved og øjne, spis let sommermad og drik masser af vand og væske - men hold dig væk fra stærk alkohol.
Pas også godt på solens farlige UV-stråler, som i går blev målt i højeste kategori, nemlig mellem 10 og 11 på en skala der går fra 1 - 11.

En fejl i vores server bevirkede søndag, at man ikke kunne komme ind på hjemmesiden og derudover, at nyhedsbrevet Spanien i Dag Weekend ikke fremkom rettidigt. Det beklager vi! Måske gik du derfor glip af søndagens artikel:
Mallorca – en femstjernet naturperle

Læs Else Byskovs dejlige artikel med en masse skønne billeder fra den forandrede ø...
Kan måske også interessere dig
Har du nogensinde købt en spritny bil i Spanien, kan du have penge til gode
EU fastslår, at kravene ikke er forældede endnu.
Vil grave trafikken på Paseo Marítimo ned for at skabe en ny grøn oase
Palma rykker tættere på havet med nyt kæmpeprojekt.
Vågn op et nyt sted hver dag
REJSER: Spaniens ″Orient-expresser″ giver dig uforglemmelige oplevelser, og som Amigos får du ekstra fordele i forbindelse med rejsen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















