Hjælp til unge uden job
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/07/2013 - 11:59

Penge & Forbrug
Det skal være lettere for danske unge at komme i praktik og tage en erhvervsuddannelse i Spanien - og omvendt. Og så får unge arbejdsløse en...
Det skal være lettere for danske unge at komme i praktik og tage en erhvervsuddannelse i Spanien - og omvendt. Og så får unge arbejdsløse en ordentlig pose penge fra EU.
EU's statsledere har godkendt en forslag, som udvider den nuværende Erasmus-aftale mellem europæiske studerende til også at omfatte erhvervsuddannelser. Dermed skal det blive lettere for europæiske unge at komme i praktik eller tage en erhvervsfaglig uddannelse i et andet EU-land.
EU-lederne har også besluttet at gøre noget ved den galoperende ungdomsarbejdsløshed i Sydeuropa. Ungdomsarbejdsløsheden i Spanien og Grækenland er nu så høj, at EU har besluttet at yde en støtte på 1,9 milliarder euro til beskæftigelsesfremme.
Beløbet skal fordeles mellem de to kriseramte sydeuropæiske lande. Ungdomsarbejdsløsheden i Spanien har nu rundet de 56,4 procent. EU-lederne har desuden besluttet at bruge de overskydende penge fra EU-budgettet i 2014 til 2016 på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i de kriseramte lande. Det giver i alt op mod otte milliarder euro.
Pengene skal øremærkes en ungdomsgarantifond, som skal give unge under 25 år, der hverken arbejder eller studerer, et erhvervsfagligt kursus på maksimum fire måneder, en praktikplads eller et job.
Regeringen skal inden årets udgang diske op med en plan for, hvordan pengene skal bruges. Derimod har EU-landene ikke godkendt et forslag fra den spanske regering om, at overførslerne fra EU som til at figurere som et ekstra plus på budgettet for den slatne statskasse.
Kan måske også interessere dig
Forbrug og investeringer fik igen Spaniens økonomi til at springe opad
Økonomiministeren: “Massiv jobskabelse, høj vækst, genopretning af købekraften og en stigning i produktiviteten.″
Snart kan du prøve Europas længste svævebane i Spanien
118 millioner euro puttes i lækker og bæredygtig adventurepark - et lille stykke Costa Rica i Europa.
Alpujarra de la Sierra med historiske rødder
Introduktion af den lille kommune, der er beliggende i Granada Provinsen i det sydøstlige Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.