Hjerteskærende oplevelse

PrintPrint Share this
Anne Gitte: Hold jer væk fra akvarie-hunde og hjælp i stedet alle de herreløse dyr på herbergene

Danske Anne Gitte Distlers hjerte bløder for dyr og særligt hunde.

 

Hvalpefabrikker i Spanien masseproducerer små stakler, som hurtigt bliver sendt videre til butikkerne, hvor de efterlades til sig selv i akvarielignende bure. Et eksempel på det efterlod for nylig Anne Gitte med tårer i øjnene.

 

Hjalp for lånte penge

37-årige Anne Gitte Distler fra Aarhus har flere gange boet i Málaga i længere eller kortere tid - hver gang med det primære formål at hjælpe hjemløse og uønskede hunde og katte. En af gangene tog hun et banklån for at kunne komme af sted.

 

En af gangene, da hun var i Spanien for at hjælpe de uønskede dyr, fik hun sig et chok, da hun skulle købe lidt forskelligt til sin egen adopterede hund, Muffin.

 

- Det var i en dyrehandel i Marbella, og der stod de her syge hunde i en frygtelig tilstand, fortæller en tydeligt berørt Anne Gitte.

 

Folk smutter ud efter en liter mælk og kommer hjem med en hvalp

 

- De kommer fra noget, man kalder Puppy Factories - altså hundehvalpefabrikker. Her holder man hundene i bitte-små bure, holder dem derinde konstant, de ser aldrig dagslys og bliver bare parret. Konstant. Indtil de dør, siger Anne Gitte.

 

Fødemaskiner til døden

Hun fortæller videre, at det primært er de små hunderacer, der bliver masseproduceret på den måde. Så hvis du køber en 'akvarie-hund', kan du ifølge Anne Gitte regne med, at den kommer fra en hvalpefabrik, hvor moderen har det elendigt, og hvor hvalpene har fået en frygtelig start på livet.

 

- Det er jo et stort problem i Spanien med de mange herreløse dyr, og alligevel er hvalpefabrikker ikke forbudt. Hvorfor ikke tage det første skridt og få gjort det forbudt, siger Anne Gitte hovedrystende og fortsætter:

 

- Det er svært at lægge sådan en oplevelse på hylden. Jeg havde jo lyst til at redde dem alle sammen, men det er det værste, man kan gøre; At købe dem, fortæller den rystede dyreven.

 

Problemet eksisterer i hele Spanien - det er nemlig ikke forbudt.

 

Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Jeg har adopteret en lille 4 mdr. gammel hund fra et center for hjemløse hunde. Hun er i dag 11 år, og hvor er der mange hunde på de forskellige centre, der trænger et hjem, så bakker op omkring Anne Gittes forslag om at forbyde hvalpefabrikker.

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque