Hotelkæden Hotel101 annoncerer sine sidste værelser som et ″solidt og profitabelt alternativ til udlejningslejligheder″
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 29/09/2025 - 08:52

Bolig
″En sikker investering i værelser til lidt over 200.000 euro.″
"Hotel101 går ind i sin sidste salgsfase, og på grund af høj efterspørgsel er der kun værelser tilbage på 6. sal."
Sådan markedsfører kæden, som ejes af den filippinske koncern Double Dragon, de sidste værelser i det kæmpehotel, de opfører i boligområdet Valdebebas nord for Madrid.
Det er deres sidste pust til en forretning, der startede med at lokke udlændinge med 'golden visa', sol, siesta, tapas og sangría, og som endte med at blive annonceret på Idealista og Fotocasa som en investeringsmulighed for lokale, efter at regeringen meddelte, at de ville afskaffe det mekanisme, der gav opholdstilladelse til dem, der investerede mere end en halv million euro i ejendomssektoren.
Hotellet får 680 værelser, som stadig er under opførsel i Valdebebas, et område, der er blevet beskrevet som "et af Madrids hurtigst voksende områder". Her blev Zendal-hospitalet bygget, her er planlagt endnu et forsøg på at etablere retssbyen, og her ligger den sportsejendom, hvor Real Madrid har lanceret deres teknologiske campus.
Derudover er der den nye Formel 1-bane, døbt Madring – en 5,4 kilometer lang bane med en 'Monumental' kurve - bag hvilke bygningen rejser sig, og hvor nogle af de dyreste sæder i mesterskabet findes, til næsten 1.000 euro. Dette byggeri har vakt harme hos mange beboere og sat miljøorganisationer på alert, som taler om et "puslespil, der er svært at forene juridisk".
Virksomheden bag hotelkæden Hotel101, beregnede en byggeomkostning på cirka 150 millioner euro, som skal dække med "den høje efterspørgsel efter ejendomsinvesteringer i Madrid, drevet af 'golden visa'", som virksomhedens egne talsmænd udtalte på presentationsdagen. Målgruppen for investeringerne var udlændinge, som kunne lægge ud med prisen for tre værelser for at overstige den halve million euro, der garanterede opholdstilladelsen.
Da regeringschefen Pedro Sánchez for halvandet år siden annoncerede sin hensigt om at afskaffe denne fordel, skiftede strategien imidlertid til det nationale marked med annoncer på portaler som Idealista og Fotocasa. Afslutningen på 'golden visa'-ordningen trådte i kraft i begyndelsen af april i år i et forsøg på at "give muligheder til dem, der i dag har problemer med at få adgang til boliger på bestemte steder med prispres og mangel på boligudbud", som boligminister Isabel Rodríguez forklarede.
Alternativ til investering i udlejningslejligheder
Det er forventet, at byggeriet, som udføres af Ferrovial, afsluttes i midten af december. Hvert værelse på cirka 21 kvadratmeter koster 208.000 euro plus moms, og kæden tilbyder fem nætter om året på Hotel101-Madrid og lige så mange på et af de hoteller, den driver i resten af verden, i byer som Manila, eller i de fremtidige projekter i Japan og USA. Faktisk planlægger de at udvide deres tilstedeværelse til mere end 25 lande i de kommende år.
Uover de gratis hotelovernattinger lægger ejendomsmægleren vægt på den sikre rentabilitet. Alene byen Madrid modtog i 2024 mere end 11 millioner besøgende, hvoraf den internationale markedsandel udgjorde 56 procent af det samlede antal. Ifølge data fra den kommunale virksomhed Madrid Destino var der mere end 23 millioner overnatninger, primært med turister fra USA, Italien, Frankrig, Storbritannien og Mexico. Og hotellet ligger i et område med maksimal byudvikling, kun 10 minutter fra lufthavnen og ved siden af Ifema.
Faktisk har de madrilenske myndigheder prioriteret at lette åbningen af hoteller, både i udkanten og i centrum af hovedstaden, i en strategi for at fortsætte med at gøre byen til en turistdestination og øge befolkningstætheden. Ifølge data fra byrådet har kommunen cirka 93.000 hotelsenge, hvoraf 65 procent er fire- og femstjernede. Uden at tage højde for ferieboliger eller de 15.000 ulovlige turistlejligheder, som er identificeret af forbrugerministeriet.
Tvivl om afkast
Med dette fokus på turisme, både forretnings- og fritidsturisme, har kæden en investerings-beregner, hvorved et udlejningsniveau på 100 procent vil give et forventet årligt afkast på omkring 8,5 procent, svarende til cirka 17.700 euro om året. Hvis udlejningsniveauet derimod var 30 procent, ville afkastet ifølge disse estimater være på omkring 6.360 euro om året. Disse tal er lavere end dem, kæden oprindeligt hævdede, da de i deres brochurer angav en rentabilitet på 9,84 procent.
Denne forretningsmodel, hvor bygherren sælger bygningen værelse for værelse eller andele, så ejerne kan overføre driften til dem, er stadig begrænset i Spanien, men en "god investeringsformel for mennesker, der ikke har den økonomiske kapacitet til at købe en hel bygning", forklarer formanden for den spanske hotel- og turistkonføderation (Cehat), Ramón Estalella. Profilen af denne investor er varieret, fra privatpersoner til virksomheder eller family offices, men også investeringsfonde. "Det er en meget udviklet model i Amerika, men stadig kun lidt i Spanien, selvom jeg tror, den vil vokse," siger han.
Kan måske også interessere dig
At dele bolig i Spanien koster 55 procent mere end for tre år siden
Gennemsnitsprisen for at leje et værelse er nu 510 euro om måneden.
IRK! Giftig skorpion sneg sig med på hotel
Kvinde måtte hastes på hospitalet i Madrid.
Oplev vild natur, dyp tæerne i kølig lagune og test højdeskrækken
Fantastisk tur ganske tæt på kysten er én af landets bedste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.