Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hotelregning på 132.000 euro

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/03/2013 - 10:49

Bolig


Et tysk par kan se frem til fire år bag tremmer og en millionbøde, efter at de indlogerede sig på et fire-stjernet hotel i den populære turi...

Et tysk par kan se frem til fire år bag tremmer og en millionbøde, efter at de indlogerede sig på et fire-stjernet hotel i den populære turistby Pals i Catalonien – uden at betale en euro.

 

Parret boede på et hotelværelse på Hotel Mas Salvi fra den 30. marts 2009 til udgangen af juli det efterfølgende år. 63-årige Hans W. og hans 31-årige kæreste Monika U. indlogerede sig på hotellet angiveligt med planer om at købe bygningen, der var til salg for 8,2 millioner euro, skriver net-avisen El Confidencial.

 

De to tyskere hævdede over for hotellets ejere, at de havde en audiovisuel produktionsvirksomhed og et distributionsselskab i USA og var interesserede i at investere i et hotelkøb på Costa Brava i det nordøstlige Spanien. Parret siger, at de fik at vide, at de kunne bo gratis på hotellet, mens forhandlingerne om overtagelse af bygningen stod på.

 

Men forhandlingerne brød sammen, og hotelejeren krævede nu pludselig, at parret skulle betale fuld pris for deres ophold.

 

Risikerer millionbøde

Nu er sagen endt i retten i Girona, hvor tyskerne risikerer at blive idømt op til fire års fængsel og en bøde på 2,7 millioner euro. Dertil skal de så slippe de 132.000 euro, som de skylder for deres 14-måneder lange ophold under sydens sol.

 

Anklageren har krævet fire års fængsel og 10,8 millioner i bøde samt fuld betaling for hotelopholdet – plus renter. Forsvaret har for sin del bedt om frifindelse af de tiltalte.

 

Sagen ventes at komme for en dommer i løbet af den næste uges tid.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.