Hunde-velsignelser
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 17/01/2022 - 07:00

Samfund og Politik
VIDEO: Bare fordi man har fire poter og sveder gennem tungen, skader det ikke at blive velsignet af og til.
Hvis din gade i dag bliver fyldt med hunde, katte, fugle, leguaner, ildere skildpadder og andre spøjse kæledyr og -ejere, er det faktisk meget normalt.
Det er nemlig dyrenes skytshelgen, Sankt Antonius' dag, og derfor skal de kære firbenede i kirke og velsignes. Nogle steder blev velsignelserne delt ud allerede i går.
Faktisk har der hele weekenden været optakt til Las Fiestas de San Antón flere steder i landet, og i Madrid har der været opvisning af politihunde og optog med hunde, der er klar til at blive adopteret.
Men også i dag er det tid til at få velsignet familiens firebenede, bevingede eller noget helt tredje. Blandt andet ved Sankt Antonio-kirken i Madrid kan man i dag få velsignet sit kæledyr.
Som med alt muligt andet i disse pandemitider er der en naturlig begrænsning på også denne tradition. Til gengæld kan man følge det hele live på webcam fra kirken lige her.
Video fra i går i Toledo, hvor dyrene blev velsignet i gaden:
Videoer fra tidligere år:
Efter aflysning sidste år bliver der igen i år afholdt den traditionelle "Vueltas de San Antón" klokken 17:30, hvor dyrene går med deres ejere langs gaderne i Hortaleza, San Mateo og gaderne i San Mateo, Fuencarral og Hernán Cortes i Madrid.
Sankt Antonio, hvis navnedag er i dag den 17. januar, var en kristen munk, der blev født i Egypten i det tredje århundrede. Han anses af nogle for at være far til alle munke, en eremit og så altså skytshelgen for dyr.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.