Hurra for at have autonomi over fjernbetjeningen
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 13/02/2024 - 10:12

Traditioner
Glædelig singledag.
Den 13. februar, dagen før den helt store par-dag, Valentinsdag, fejres World Singles' Day.
Som direkte modsætning til den verdensomspændende Valentinsdag blev denne dag skabt som en hyldest til alle enlige mænd og kvinder, fraskilte, separerede, enker og enkemænd, som jo netop ikke har nogen at fejre Valentinsdag med.
Men det behøver jo ikke at være trist. Tænk at være så heldig, at man egenrådigt kan bestemme, hvad man skal se i fjernesynet, hvad man skal have til aftensmad og hvor længe man sover i weekenden - helt uden at aftale det med nogen!
Selvom World Singles' Day ikke er lige så populær som Valentinsdag, markeres den alligevel på de sociale netværk, og mange organisationer og virksomheder lancerer endda pakker eller tilbud til singler, såsom rejser, blind dates, shopping, fester og så videre.
I Spanien har nogle lyntog eksempelvis inviteret til speeddating på den helt bogstavelige måde i forbindelse med ‘San Solterín’.
I andre lande som USA, England eller Canada fejres dagen som en ægte anti-Saint Valentinsdag, hvor budskabet er, at det vigtigste er at elske sig selv.
I Kina fejrer de Singles' Day i øvrigt først den 11. november (11/11), fordi tallet 1 repræsenterer en enkelt person.
Kan måske også interessere dig
Undgå gul, fej aldrig fødder, regler om hatte og ... "mucha mierda"
Spanien er et overflødighedshorn af skrupskør - og ret sjov - overtro!
Lufthavnsansatte stjal med arme og ben fra passagerer: 30 anholdte
VIDEO: Yderligere 21 personer er under efterforskning, så sammen med forløberen for sagen er der nu 85 mistænkte.
Gratis spa-oplevelser året rundt
WEEKEND: Når vinteren er her, er et bad i det fri måske ikke lige det, der trækker mest. Men der findes varme, naturlige bade flere steder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.