Hvad kommer du til at betale?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/08/2012 - 11:06
Samfund og Politik Sundhed & sygdom
Selv om tilskuddet til 417 lægeordinerede medikamenter bortfalder fra den 1. september, vil der stadig være mulighed for at få tilskud til om...
Selv om tilskuddet til 417 lægeordinerede medikamenter bortfalder fra den 1. september, vil der stadig være mulighed for at få tilskud til omkring 100 præparater, hvis lægen skønner det.
De fleste af de medikamenter, som fremover bliver omfattet af brugerbetaling, bruges mod mindre symptomer og sygdomme. For eksempel må patienter fremover betale fuld pris for lægemidler mod hudirritation, hoste, diarré og forstoppelse.
Der var oprindeligt tale om at fjerne tilskuddet på hele 425 medikamenter, men ifølge den seneste revidering er listen af ikke-tilskudsberettigede blevet skåret ned med syv.
Patienter med kroniske lidelser, kræft, tarmproblemer og alvorlige betændelsestilstande vil ikke blive berørt af ændringerne.
458 mio i kassen
Sundhedsminister Ana Mato vurderer, at indførelse af brugerbetaling vil give besparelser på 458 millioner euro i perioden fra september til juni.
Nogle af de mest benyttede mærker som Almax, Emportal, Duphalac og Fortasec vil fremover være omfattet af brugerbetaling.
Tal med din læge om tilskud til dit medicinforbrug, hvis du er i tvivl.
Her er listen fra det spanske Statstidende over lægemidler, der fra næste måned vil være omfattet af brugerbetaling. Listen begynder på side to.
Kan måske også interessere dig
Tusinder af kvinder demonstrerede i hele Spanien for ligestilling og mod vold mod kvinder
VIDEO: Demonstrationerne i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har præge nu gaderne i adskillige spanske byer.
Verdens første ansigtstransplantation fra en donor, der modtog aktiv dødshjælp
Hospitalet Vall d’Hebron i Barcelona har skabt medicinsk historie ved at udføre verdens første eutanasi-ansigtstransplantation.
Spanien Rundt med Kate & Peter (9)
WEEKEND: Velkommen til niende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De tager nu videre fra Sevilla.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















