Hvem sagde, krisen er slut?
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 29/12/2014 - 11:00

Bolig
SAMFUND & ØKONOMI: Går det bedre, siger du? Stadig flere bliver smidt fra hus og hjem.
De, der har afblæst krisen, kan godt trækket trompeten ind igen. Antallet af beslaglæggelser af bolig er bestemt ikke på retur.
Sager, hvor ejerne ikke har været i stand til at afdrage på boliglån, er i løbet af årets tredje kvartal steget med 10,5 procent i forhold til samme kvartal året før. Der blev i tredje kvartal beslaglagt 23.240 ejendomme.
Værst ved primær bolig
Beslaglæggelse af boligen ved misligholdelse af betalingsfrister er skridtet forud for tvangsudsættelse. Selv om det i enkelte tilfælde lykkes ejeren at forhandle sig frem til en aftale med banken, er der i sagens natur alligevel også en stigning i tvangsudsmidninger.
Det vil sige, at et stigende antal personer fortsat ender på gaden, da de ikke kan betale de månedlige ydelser på boliglånet. Den største stigning er endda sket inden for beslaglæggelse af primær bolig med en stigning på hele 13,5 procent.
5.790 familier blev i løbet af perioden fra juli til september sat på gaden, fremgår det af tal fra landets dommerkontorer.
Det største antal beslaglæggelser er sket i Andalusien med 5.771, Catalonien med 4.066 og Valencia med 3.652. I den anden ende af skalaen er der foregået færrest beslaglæggelser i Navarra med bare 89 og Cantabrien med 151.
Kan måske også interessere dig
At dele bolig i Spanien koster 55 procent mere end for tre år siden
Gennemsnitsprisen for at leje et værelse er nu 510 euro om måneden.
Eliminerer 20 droner i minuttet for prisen på en kop kaffe (i Spanien!)
VIDEO: Rart at vide, nogen kan finde ud af det …
Magiske og hyggelige julemarkeder og mange aktiviteter for alle målgrupper
December i Spanien byder på en helt særlig atmosfære.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.