Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hyrede lejemorder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/03/2011 - 11:36

Krimi og katastrofe


Familien til den 30-årige turist fra Torre del Mar ved Málaga, som onsdag blev myrdet på åben gade i byen Barranquilla i Colombia, mener, at...

Familien til den 30-årige turist fra Torre del Mar ved Málaga, som onsdag blev myrdet på åben gade i byen Barranquilla i Colombia, mener, at der er tale om overlagt mord.

 

- Vi er helt overbevist om, at Irenes mand har betalt en lejemorder for at tage livet af hende, siger Pedro Lucas, som er onkel til den dræbte.

 

Den 30-årige Irene Cortés blev skudt ned under en rejse sammen med sin mand og deres fem børn i Colombia. Lucas hævder, at Irene, natten inden drabet fandt sted, var blevet frastjålet 2.000 euro. De penge blev brugt til at betale lejemorderen, siger han.

 

Gerningsmanden til drabet, den 20-årige Brayan Darío Blanco, blev onsdag pågrebet og er varetægtsfængslet, mens afhøringerne står på.

 

Den dræbte Irene Cortés

 

Familien til den dræbte kvinde oplyser, at forholdet mellem parret havde været i en alvorlig krise, da hun havde haft en affære med en anden mand, mens hendes mand, Farid Llinás Ariza, afsonede en fængselsdom. Da Irenes mand blev sat på fri fod, svor han hævn for det, der var sket.

Det var Irenes mand. der havde foreslået, at familien tog på ferie i Colombia. Ifølge den dræbtes bror, Juan Antonio Cortés, ville Irene slet ikke med, men lod sig til sidst overtale.

 

Irene havde lært sin mand at kende på diskotek Sameron i Torre del Mar, hvor hun arbejdede. Parret boede sammen i et hus i Altos del Limonar i nærheden af Pueblo Nuevo.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.