I aften: Total måneformørkelse
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/06/2011 - 11:45
Vejr og natur
Så kan du godt gøre dig klar til en rigtig flot, sjælden og ikke mindst helt gratis oplevelse. I aften kan du opleve en total måneformørkel...
Så kan du godt gøre dig klar til en rigtig flot, sjælden og ikke mindst helt gratis oplevelse. I aften kan du opleve en total måneformørkelse, og Spanien er det bedste sted at se det fra.
Der er udsigt til en rigtig stor oplevelse, eftersom det er næsten fuldmåne og klart vejr. Lige med undtagelse af Galicien og i Pyrenæerne varsler meteorologerne klar stjernenat, og det er i sagens natur den allerbedste forudsætning for at se, hvordan Jorden går ind og skygger for solens lys på månen, oplyser eksperterne.
I Østspanien og på de Canariske Øer er forholdene helt optimale. Astrofysisk Institut på de Canariske øer, IAC, har arrangeret en ekspedition til toppen af den den 3.716 meter høje vulkan Teide, der er det højeste punkt i Spanien, for at få det absolut optimale ud af det sjældne fænomen.

Måneformørkelsen starter kl. 21.22 spansk tid og kl. 20.22 på de Canariske Øer, men vil først være synlig efter, at solen er gået ned. I resten af Spanien vil fænomenet kunne ses fra kl. 22.12 frem til omkring 01 i nat.
Blodig måne fra terrassen
Selv om der er tale om en total måneformørkelse, vil månens omkransning stadig være synlig. Det skyldes atmosfærens brydning af solens stråler, som fra Jorden vil kunne ses i form af røde nuancer omkring månens overflade.
Husk, at i modsætning til solformørkelse er en måneformørkelse ikke skadelig for synet, og det er derfor ikke nødvendigt at udstyre sig med 'beskyttelsesbriller'. Så tag stolen med ud på terrassen og gør klar til en flot naturoplevelse i aften.
Fænomenet kan i øvrigt også følges på hjemmesiden her (eksternt link)
Kan måske også interessere dig
Den store genåbning: AVE-toget mellem Málaga og Madrid er tilbage til maj-ferien
Efter tre og en halv måneds stilstand kan rejsende endelig se frem til en direkte forbindelse igen.
Vi opdagede ikke selv strømafbrydelsen på redaktionen!
I dag er det ét år siden, at Spanien blev bragt på den anden ende af “El Apagón.”
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















