Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

I går strejkede piloterne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/12/2011 - 12:30


Den første af de to strejkedage blandt Iberias piloter er forløbet uden problemer. 98 procent af de 12.000 flypassagerer, som i går blev ramt...

Den første af de to strejkedage blandt Iberias piloter er forløbet uden problemer. 98 procent af de 12.000 flypassagerer, som i går blev ramt af Iberias pilot-strejke, kom af sted med andre selskaber.

Piloterne protesterer mod Iberias planer for oprettelse af et lavprisselskab, Iberia Express, som fra marts næste år skal stå for selskabets flyvninger på kort- og mellemdistancerne. Piloterne mener, at det nye lavprisselskab vil føre til tab af hen ved 5.000 arbejdspladser inden for Iberia.

 

Besparelser og nedskæringer

Ifølge IAG, som er navnet på det selskab, der blev dannet ved en fusion mellem spanske Iberia og British Airways, vil Iberia Express give besparelser på hen ved 100 millioner euro i 2015.

 

Det nye selskab skal tage sig af undeskudsgivende oversøiske ruter, som fra slutningen af 2012 skal betjenes af Iberias 13 fly. Der vil blive ansat 300 nye piloter til en løn, der ligger væsentligt lavere end de 200.000 euro, som Iberias piloter får i dag.

 

- Der er vel ingen der tror, at selskabet vil ansætte 500 nye medarbejdere og fjerne fly, uden at det går ud over det eksisterende personale, siger Iberias sektionschef i piloternes fagforening Sepla, Justo Peral.

 

Den anden strejkedag finder sted den 29. december. Hvis ikke der kommer en løsning på konflikten, kan der komme nye strejkedatoer i det nye år.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.