Udlændinge sidder på hvert 10. job
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/08/2013 - 01:00
Penge & Forbrug
Næsten ti procent af alle arbejdstagere i Spanien er ikke-EU-borgere. Det viser nye tal fra Statistik Institut. Spanien har mere end det dobbel...
Næsten ti procent af alle arbejdstagere i Spanien er ikke-EU-borgere. Det viser nye tal fra Statistik Institut. Spanien har mere end det dobbelte af EU-gennemsnittet af ikke-EU-arbejdstagere nemlig 8,3 procent. Europas gennemsnit ligger på fire.
De officielle data fra Eurostat fremhæver også, at Spanien har den næsthøjeste andel af arbejdstagere fra andre EU-lande nemlig 4,4 procent, kun overgået af Storbritannien med 4,8 procent.
I alt er hele 12,7 procent af Spaniens arbejdsstyrke fra udlandet.
Spaniens befolkning faldt i 2012 for første gang i 17 år, og udvandringen af udlændinge var delvist ansvarlig for den udvikling.
Der har været en nedgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt udenlandske arbejdere på 23 procent mod en 15 procents nedgang blandt spanierne, siden finanskrisen begyndte.
Men Spanien er stadig det EU-medlem med den højeste procentdel af ikke-europæiske arbejdere, selvom Tyskland med 2,1 millioner og Italien med 1,6 millioner har flere ikke-europæere i job. Spaniens 1,4 millioner arbejdere fra ikke-EU-lande svarer til 16,6 procent af det samlede antal fra EU.
Traditionelt set har Spanien været en nation, der sendte immigranter til udlandet, men siden 1996 er antallet af udlændinge i landet eksploderet fra omkring en halv million til omkring fem millioner i 2006, da byggeboomet lokkede mange kortuddannede til fra udlandet.
Indvandrerstrømmen er aftog dog, da Spanien trådte ind i sin værste recession i årtier i slutningen af 2008.
Kan måske også interessere dig
Kødpriser stiger vildt: Oksekød er blevet 25 procent dyrere på ét år
Samlet er kød og pålæg steget med 12 procent, så regeringen bør sænke momsen igen.
Felipe VI fremhæver det tillidsfulde forhold mellem Spanien og Kina med Xi Jinping
Kongen og dronningen og Xi har underskrevet flere aftaler af økonomisk, kulturel og videnskabelig karakter.
Eventyr i Marokko på motorcykel og med ørkenskib
Carmen med magiske oplevelser i det grønne og røde land.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















