Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ikke godt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/04/2013 - 12:10

Penge & Forbrug


Den spanske økonomi skrumper i år med yderligere 1,6 procent, mens der næste år er udsigt til en mindre fremgang på 0,7 procent. Det skrive...

Den spanske økonomi skrumper i år med yderligere 1,6 procent, mens der næste år er udsigt til en mindre fremgang på 0,7 procent. Det skriver Den Internationale Valutafond (IMF) i sin seneste rapport.

 

Men det er ikke kun økonomien, der er helt i bund.

 

Arbejdsløsheden i Spanien stiger i år til 27 procent - kun overgået af Grækenland. Det vil nemlig kun lykkes regeringen at sænke arbejdsløsheden med sølle et halvt point i 2014 til 26,5 procent.

 

Spaniens regering har tidligere hævdet, at der i år kommer et fald i den økonomiske vækst på 0,5 procent, men at der næste år vil være en fremgang på 1,2 procent. Men den tror IMF altså ikke på.

 

Premierminister Mariano Rajoy har under onsdagens kontrol i Kongressen sagt, at ”vi gør, hvad vi kan for at klare det”, og Økonomiminister Luis de Guindos har da også finjusteret sin optimistiske prognose lidt og sagt, at væksten i BNP næste år kun vil være på omkring en procent.

 

Ifølge IMF består svækkelsen i forventningerne til den spanske økonomi i forbindelse med en generel afmatning af økonomien i hele euroområdet.

 

Således forventer IMF, at økonomien i Euro-landene i år falder med 0,3 procent, hvilket er det halve af 2012, mens der er udsigt til fornyet vækst til næste år på 1,1 procent.

 

Arbejdsløsheden vil forblive uændret på 12,3 for begge år, hvilket er under halvdelen af ledigheden i Spanien.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.