Ilden æder løs

PrintPrint Share this
Flere hundrede er evakueret

Østspanien hærges lige nu af to kæmpe skovbrande, som har ført til omfattende evakueringer. I Barcelona er flere hundrede personer evakueret, og i Valencia er 70 beboere og 120 skolebørn ført i sikkerhed.

 

300 evakueret fra påsat brand

200 brandfolk knokler i døgndrift for at få bugt med en kæmpe skovbrand i Castellet i la Gornal lidt uden for det catalanske hovedstadsområde Barcelona.

 

Mange hjem indhyllet i røg

 

Mindst 570 hektar pinje-skov i Alt Penedès og el Garraf er brændt ned, og 300 beboere i en nærliggende urbanizacion i Canyelles har været tvunget til at tilbringe natten udendørs. I morges kl. syv blev der indsat ekstra redningsmandskab, helikoptere og brandslukningsfly i kampen mod flammerne, der fortsat æder løs af det tørre landskab.

 

Et skræmmende syn

 

Branden opstod i går eftermiddag omkring kl. 16.30, og alt tyder på at den er påsat. Der er fundet to steder nær landevejen Pantà de Foix, hvor branden menes at være startet. En talsmand for brandvæsnet siger, at ilden er ved at være under kontrol, men at den langt fra er slukket.

 

Vejspærringer

 

Værst ramt er området ved Mas Baró, hvor beboerne har fået forbud mod at nærme sig deres boliger. Al trafik på landevej C–32 og BV-2115 mellem km. 3 og 7 gennem Castellet i la Gornal er indstillet. Der er også sendt et beredskab til Campingpladsen Vilanova Park i tilfælde af, at ilden skulle brede sig.

 

Bjerg i brand

 

Ilden breder sig i Valencia

I Valencia er 70 personer evakueret, efter at der i går opstod brand ved Llocnou de Sant Jeroni. Ilden startede kl. 12.45, og der er ingen oplysninger om årsagen.

 

Redningsfolk holder orienteringsmøde

 

Myndighederne besluttede sent i går eftermiddag at evakuere beboerne i Terrateig i Vall d'Albaida. Kort efter blev også beboerne urbanizacionerne Montecorona i Ador og Puntal de la Corona i Villalonga evakueret.

 

Den tykke røg kommer snigende mellem husene

 

Et ungdomsherberg i Ador med 120 skolebørn fra Madrid og Elche blev også evakueret af frygt, for at ilden ville brede sig i den kraftige vind.

 

Landskabet spises op

 

 

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software