Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Indbrudstyve hærger turistområde

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 26/08/2011 - 11:42

Krimi og katastrofe


Mindst 70 ferieboliger i Pollença på Mallorca blev i løbet af juli udsat for indbrud. Også strandgæster skal være særligt opmærksomme.

Mindst 70 ferieboliger i Pollença på Mallorca blev i løbet af juli udsat for indbrud. Også strandgæster skal være særligt opmærksomme.

 

Politiet på Mallorca har foreløbig anholdt seks unge mellem 18 og 34 år samt tre mindreårige, som menes at stå bag en bølge af indbrud i feriehuse i Lluch, La Font og El Calvario i Pollença. Hovedparten af husene tilhører turister og fastboende udlændinge.

 

Holdt øje med ejerne

Meget tyder på, at indbrudstyvene har haft området under observation og slog til, når ejerne var væk. Mange af husene stod tomme, fordi ejerne var på sommerferie i deres hjemlande.

 

Tyvene gik efter smykker, computere, TV, kunst og andre værdier. De skaffede sig adgang til boligerne ved at bryde døren op eller kravle ind af et vindue. Hovedparten af tyvene tilhører østeuropæiske bander, som opererer på Balearerne.

 

Også på fastlandet
Også i Catalonien har der været en bølge af tyverier mod sommerens turister. Ifølge politiet i Tarragona har der været anmeldelse af mindst et tyveri om dagen. Mest udsat er Miracla-stranden, hvor 61 turister har fået frastjålet deres pung eller taske. Turisterne i Tarragona kan henvende sig til en af de otte betjente, der dagligt patruljerer til fods eller på knallert i området.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.