Influenza A lurer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/01/2011 - 11:39

Sundhed & sygdom
Vi hoster og snøvser og øjnene løber i vand. Influenzaen er på vej, og der er i år tale om både den ene og anden slags.
Vi hoster og snøvser og øjnene løber i vand. Influenzaen er på vej, og der er i år tale om både den ene og anden slags.
Selv om der endnu ikke er registreret alvorlige sygdomstilfælde, er lægerne ikke i tvivl om, at influenzaepidemien nu står for døren.
Efter en lang periode med regn, har vi nu fået noget køligere vintervejr. Det giver gode betingelser for de kendte influenzatyper A H1N1 og H3N2 og en type B, som endnu ikke er specificeret.
- Vi har endnu kun set starten på influenzaepidemien, siger María de los Ángeles Fernández fra sundhedsvæsnets epidemiologiske afdeling i Màlaga.
Der er i Málaga registreret 35 tilfælde for hver 100.000 indbyggere, hvilket er en smule under gennemsnittet i forhold til resten af regionen, som ligger på 47. Der blev sidste år registreret 370 tilfælde per 100.000 indbyggere.
Lægerne skelner ikke længere mellem almindelig influenza og influenza A, for nu er der nemlig taget højde for begge typer i vaccinen.
I Danmark døde to mænd i 50'erne af influenza A i sidste uge. Ingen af disse to hørte til i nogen risikogruppe, så man er meget opmærksom på udviklingen.
Influenza smitter ved nys, hoste og direkte kontakt og bryder normalt ud inden for en uge. Myndighederne opfordrer derfor til, at man hoster og nyser i albuen eller lommetørklædet og ikke direkte ud i luften eller i hånden. Dermed minimeres smitten.
Kan måske også interessere dig
Kræver forklaring fra Novo Nordisk om muligt brud på spansk lovgivning
Skjult reklame for fedmemedicin?
Turister i bus såret i en voldsom ulykke på AP7 i Torremolinos
Ulykken, der skete søndag omkring klokken 12:00, medførte total spærring af vejen.
Frodig skov fuld af mysterier lige ved siden af storbyen
Tur til Lissabon kan krydres med halvhemmelig og helt fantastisk perle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.