Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ingen smalle sæder her!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/07/2013 - 10:00

Kendte & kongelige


Der er ingen smalle sæder, når Shakiras og Piqués fem måneder gamle baby, Milan Piqué Mebarak, skal på ferie. Et af de seneste billeder af...

Der er ingen smalle sæder, når Shakiras og Piqués fem måneder gamle baby, Milan Piqué Mebarak, skal på ferie. Et af de seneste billeder af den verdensberømte kendis-baby viser det fem måneder gamle spædbarn posere på et flysæde lige før take-off.

 

Colombiansk-fødte pop-sangerinde Shakira og Barça-spiller Gerard Piqué er klar til at tage på sommerferie, inden Milans far begynder sin hårde træning frem til næste sæson.

 

Det berømte par benyttede sig af en kort ventetid ombord på deres fly til at tage et billede af deres søn kun få minutter før hans første oversøiske flytur og at tweete det med teksten "Klar til flyvning”.

 

Milan – med tryk på den første stavelse i modsætning til den norditalienske by Milano - blev født den 22. januar i år. Han er dermed fisk ligesom hans forældre, der begge har fødselsdag den 2. februar - dog med ti års forskel.

 

Vinder over eksen

Shakira Isabel Mebarak Ripol er noget af et blandingsprodukt. Hun er datter af en spansk-colombiansk mor og en New-York-født libanesisk far og voksede op på La Barranquilla på den caribiske kyst. Hun fik sit første internationale gennembrud i 1996, da hun var bare 19 år gammel.

 

Shakira mødte sin i dag 26-årige Piqué under VM i Sydafrika i 2010.

 

De dannede officielt par året efter, blot nogle måneder efter at Shakira og hendes tidligere kæreste, den argentinske præsidentsøn Antonio de la Rúa, gik fra hinanden. De havde ellers været sammen i 11 år.

 

De la Rúa har siden forsøgt at sagsøge Shakira for royalties, fordi han havde været hendes manager frem til parrets brud – men forgæves. Kravet blev afvist torsdag sidste uge, og dermed må de la Rúa nøjes med ”farmands” penge.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.