Mundvigene nedad
Skrevet af Pia Bruun, tor, 18/11/2010 - 10:12
Samfund og Politik
Der var ikke megen optimisme at spore hos ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, da han i dag skulle svare på spørgsmål om landets ...
Der var ikke megen optimisme at spore hos ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, da han i dag skulle svare på spørgsmål om landets økonomi og beskæftigelse.
”Stigningen i beskæftigelsen går så langsomt fremad, at det ikke er noget sikkert tegn på fornyet økonomisk vækst,” sagde Zapatero her til formiddag på et ekstraordinært møde i kongressen i Madrid.
Ministerpræsidenten understregede, at selvom antallet af arbejdsløse i Spanien er helt uacceptabelt højt, så er der en tendens til, at stigningstaksten i antallet af arbejdsløse er dalende.
Antallet af arbejdsløse i Spanien er i løbet af årets tredje kvartal faldet fra godt 20 procent til 19,7 og ventes at slutte året 0,1 procent højere.
Der er ikke megen trøst at hente til næste år, hvor arbejdsløsheden ventes at ligge på omkring 19 procent. Først i 2012 ventes arbejdsløsheden at falde til 17,5 procent.
Regeringen har lovet at fremsætte forslag til en aktiv beskæftigelsespolitik, som blandt andet omfatter kurser og uddannelsesmuligheder for unge uden arbejde. De nye forslag skal være klar i begyndelsen af det nye år.
Kan måske også interessere dig
Advokaten for Manos Limpias forlader sagen om anklagerne mod premierministerens hustru, Begoña Gómez
Han mener, at anklagerne mod hende er opfundet til brug for politiske formål og ikke holder juridisk.
Markant færre fødsler truer nutidens unges udsigt til pension
Demografisk skævvridning - det begynder at se dystert ud.
Alpujarra de la Sierra med historiske rødder
Introduktion af den lille kommune, der er beliggende i Granada Provinsen i det sydøstlige Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















