Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Instruktør revser regering

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 12/12/2013 - 10:34

Kendte & kongelige


Spaniens berømte filminstruktør, Pedro Almodóvar, blander sig nu i koret af kritikere af regeringens spareprogrammer.

Spaniens berømte filminstruktør, Pedro Almodóvar, blander sig nu i koret af kritikere af regeringens spareprogrammer.

 

Instruktøren skulle modtage æresprisen Lifetime Acheivement Award ved den europæiske filmfestival i Berlin. Han brugte anledningen til at lange ud efter Spaniens konservative styre, på vegne af de dårligst stillede.

 

- De mennesker er ofre for en regering, der er helt døv og ufølsom over for Spaniens problemer, sagde den nu 64-årige instruktør, der er født i Castilla-La Mancha.

 

Hans opfordring lød på, at alle nye spanske filminstruktører og borgere i almindelighed skulle at udvise samme udholdenhed som tidligere generationer på trods af regeringens forfærdelige kulturpolitik.

 

- Jeg voksede op omgivet af kvinder og lyttede til dem. Jeg så deres styrke, sans for humor og mangel på fordomme, og det inspirerede mig, sagde Almodóvar.

 

Skrækkeligt år for underholdning

Han erklærede, at 2013 havde været et annus horribilis for Spaniens underholdningsindustri, ikke mindst efter momsen på alle kulturelle og sportslige arrangementer blev sat kraftigt op i september 2012.

 

Et eksempel på det er momsen på en biografbillet. Den er steget fra syv til 21 procent i løbet de seneste 14 måneder, og det har resulteret i en akut krise for landets filmindustri.

 

Uddelingen af æresprisen var dog også en hyldest af instruktøren, der på 30 år har produceret 30 film. Han blev hyldet med en improviseret sang fra 10 skuespillere, han hyppigt har brugt i sine film.

 

Dansk film slog Almodóvar

Prisen for bedste komedie gik til den danske film ”Den skaldede frisør” med Bond-skuespiller Pierce Brosnan som en enkemand, der forelsker sig igen. Den slog oven i købet Almodóvars seneste film, ”Los Amantes Pasajeros”, der var nomineret i samme kategori.

 

Den franske skuespillerinde Catherine Deneuve modtog ligeledes en Lifetime Achievement Award for hendes 50 år på biograflærredet, hvor hun har optrådt i mere end hundrede film.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.