”Jeg vil dø for Kongen”
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 18/10/2011 - 11:26
Kendte & kongelige
Cayetana de Alba har i forbindelse med bogudgivelsen ”Jeg Cayetana” afsløret, hvordan hun har stemt og hvilken politiker, der er en stor ve...
Cayetana de Alba har i forbindelse med bogudgivelsen ”Jeg Cayetana” afsløret, hvordan hun har stemt og hvilken politiker, der er en stor ven. Men det vigtigste af alt for hende er Kong Juan Carlos.
”Ingen mand, der har interesseret mig, har kunne holde mig ud” hedder det blandt andet. Den 85-årige grevinde afslører også, at hun ind i mellem har stemt på socialistpartiet, PSOE, og at partiets tidligere leder og premierminister, Felipe Gonzalez, er en stor mand.

Felipe Gonzalez var spansk premierminister fra 1982 til 1996 i fire valgperioder
Men vigtigst af alt for Cayetana er kongehuset: ”Jeg vil dø for Kongen”, siger hun og understreger igen og igen, hvor fantastisk en konge Juan Carlos er.
Hun er også glad for, at det går godt for de europæiske monarkier – især det engelske, selvom det har været udsat for meget modvind.
Alba benytter også lejligheden til at påskønne kunstnere, musikere, politikere og vigtige mennesker uanset, om de kommer fra det almindelige eller aristokratiske samfundslag.

Cayetanas gudfar
Med Kong Alfonso XIII som gudfar, er Cayetana den person i Spanien med flest adelstitler, og med sine 85 år har hun vist ny livskraft med ønsket om at indgå sit tredje ægteskab, denne gang med Alfonso Díez.
Hendes sidste ord i bogen er: Det handler om at holde hovedet højt og have en fast holdning, og det er blevet lettere for mig, nu hvor jeg endnu engang har en god og kærlig mand ved min side. En rigtig ven!
Kan måske også interessere dig
Tæt modtagelse i det spanske kongehus
Præsident Emmanuel Macron på officielt statsbesøg: Venskabstraktat og europæisk fremtid på spil i Madrid.
De Kanariske Øer søger juridisk rygdækning mod udlændinges boligopkøb
Prøver at udnytte EU-særstatus til at bremse udenlandske ikke-residente købere.
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















