Jo tak, det blev en skøn aften

Tak til jer der spurgte til, hvordan vores aften gik efter klummen forrige lørdag.

Bare det at skulle i teatret, forberedelserne og forløsningen af forventningens glæde i flere måneder.

En lille drink i teatret og stemningen med de mange forventningsfulde og glade gæster i Teatro Sohos foyer og alt udsolgt. De sidste spændte minutter på pladserne, inden vi skulle bringes omkring 75 år tilbage i tiden.

Jo, ‘Piaf! The Show’ blev en stor oplevelse.

Den franske sangerinde, Nathalie Lermitte, sang på fremragende vis Edith Piafs sange. Til flere af dem blev vi opfordret til at nynne eller synge med. Stemningen i top og lyden fantastisk ligesom fire-mands orkestret på flygel, bas, harmonika og trommer. Specielt var Kathrine imponeret over pianisten.

Ikke overraskende var de fleste publikummer kvinder og lidt i den senere alder.

Aftenen sluttede med et par tapas og forfriskninger, inden vi vendte bilen tilbage mod Fuengirola med højttalerne fyldt med “Non, rien de rien, non je ne regrette rien …”

Hvis der er noget, jeg hader, er det, når mennesker sviner hinanden til og tilmed råber det.

Det, vidste jeg godt, ville være musikken fra mandag morgen op til Det Store Brag i Kongressen onsdag, hvor premierminister Pedro Sánchez skulle redegøre for den korruption i hans parti, som tre personer var blevet anklaget for.

I dagene op til haglede det da også allerede ned med kritik af Pedro Sánchez personligt med opfordring til at gå af og udskrive valg.

Opfordringen kom naturligvis fra Alberto Feijóo (PP), der ifølge meningsmålingerne står til at få flertal med støtte fra det højreekstremistiske parti Vox.

Samme opfordring har Feijóo fremsat hver dag siden - for godt én måned siden - da Guardia Civils UCO-rapport blev kendt og som førte til, at højesteretsdommer Leopoldo varetægtsfængslede Santos Cerdán.

Hvad har Pedro Sánchez brugt samme periode til?

Jo, han har i samarbejde med sine parlamentariske støttepartier, OECD og Europarådet udarbejdet en generel 15-punkts plan for at komme hele korruptionen og dens kultur i Spanien til livs som et nationalt mål.

Faktisk en ret genial handling, når man ved, at korruptionen - også kaldet kommissioner og bestikkelse - har været noget af det mest normale for alle spaniere i generationer. Også blandt danskere, når de har skaffet ejendomsmæglere kunder til en bolig.

Og bestemt ikke særligt sjovt for PP, når man tænker på de korruptionsmistanker, der ligger mod dem i Valencia efter DANA-katastrofen.

Du kan læse de 15 punkter her.

Egentlig burde både Albert Feijóo og Santiago Abascal jo have klappet i hænderne over Sánchez’ plan, når de er så opsat på kampen mod korruption.

Men sådan gik det ikke.

Det blev den værste forestilling, jeg nogensinde har oplevet. Tilsvining uden sidestykke, der blev råbt med lynende hadefulde øjne. En adfærd, der straks var blevet stoppet af formanden for præsidiet i Folketinget.

Jeg forestillede mig også, at det havde været scenariet lørdag aften i Teatro Soho og så for mig, hvordan flere publikummer var blevet trampet ned i deres paniske flugt fra rædslerne.

Ufatteligt, at sådanne mennesker kan blive valgt - og genvalgt - til at bestemme over os.

Det skyldes så til dels, at man jo ikke kan stemme personligt på politikerne i Spanien - men kun på deres parti - hvor pamperne i toppen bestemmer, hvem der skal stå øverst på listerne.

International Dag for Håb

I en global kontekst præget af væbnede konflikter, voksende uligheder og en dyb følelse af usikkerhed har FN's Generalforsamling sendt et klart budskab til verden: Håb er mere nødvendigt end nogensinde. Derfor har den officielt udnævnt i dag, den 12. juli, til International Dag for Håb gennem resolution A/RES/79/270, der blev vedtaget den 4. marts 2025.

Tragisk, at der for en fredsbevarende institution kun er håbet tilbage?

Jeg har mange håb. Men det vigtigste for mig i dag er håbet om, at mennesker opfører sig ordentligt og respektfuldt  over for hinanden.

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt