Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Johnny Madsen flyttet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 02/12/2011 - 11:30

Rejser & oplevelser


Den planlagte koncert med Johnny Madsen på hotelskolen CIO-Mijas er i sidste øjeblik blevet flyttet til Finca Naundrup i Calahonda.

Den planlagte koncert med Johnny Madsen på hotelskolen CIO-Mijas er i sidste øjeblik blevet flyttet til Finca Naundrup i Calahonda.

Beslutningen blev truffet tidligt fredag morgen, siger koncertarrangør, Ronnie Jensen, til Spanien i Dag.

 

Årsagen til flytningen er svigtende billetsalg.

 

- Vi vil hellere lave den intim-koncert, der oprindeligt var planlagt i intime omgivelser, siger Ronnie. Han beklager over for de omkring 100 personer, der foreløbig har købt billet til en aften i selskab med den karismatiske nordjyske musiker 'med den hæse stemme og det fedtede hår'.

 

Ta' en gæst med

- Personer, der allerede har købt billet, er blevet kontaktet i forbindelse med ændringerne, som også betyder at priserne kan sættes ned, siger Ronnie og forklarer, at de, som havde købt billetter til oprindelig pris, er blevet tilbudt at tage en ekstra gæst med.

 

Billetprisen er sat ned med 10 euro, så det nu koster 45 euro for koncert og gourmet-middag og 35 euro for dem, der kan nøjes med en gang juletapas.

 

Ud over at koncerten bliver flyttet fra La Cala til Calahonda, der ligger fem kilometer fra CIO-Mijas, er der ingen ændringer, siger Ronnie.

 

Minibus fra CIO-Mijas

Gæster, som alligevel skulle møde op ved CIO-Mijas vil ikke være helt fortabte. Der vil være en mini-bus, som kører op til Finca Naundrup fra kl. ca. 18.15, men Ronnie opfordrer gæsterne til selv at køre derop, da minibussen bare fungerer som nødløsning, hvis nogen skulle have misset ændringen. Koncerten starter som planlagt med velkomst og middag kl. 18.30.

 

- Chili Gourmet har lovet at sørge for en super middag, og vi har samtidig hyret et par spanske musikere, som underholder under middagen, så det er et ekstra plus, siger en optimistisk Ronnie.

 

Han sætter alle sejl ind på, at gæsterne får en hyggelig og ekstra intim aften med den danske trio: Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.