Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jordskælv rykker nærmere

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/10/2011 - 10:54

Krimi og katastrofe


Nye jordskælv på den lille ø El Hierro i går holder frygten i ave blandt lokalbefolkning og turister. For hvert skælv, rykker hele balladen...

Nye jordskælv på den lille ø El Hierro i går holder frygten i ave blandt lokalbefolkning og turister. For hvert skælv, rykker hele balladen tættere på øen og længere op mod overfladen.

 

En kraftig svovllugt og døde fisk har fået frygten for nye underjordiske vulkanudbrud på den lille Canariske vulkan-ø El Hierro til at stige.

 

Nu er næsten 600 personer evakueret, og det er uvist, hvornår de får lov til at vende hjem igen. Den sydlige del af øen er sat i højeste beredskab, og udviklingen følges nøje af spanske og internationale eksperter.

 

Stor uenighed blandt eksperter

Onsdag eftermiddag blev der konstateret to grønne pletter på havoverfladen i nærheden af øen, og det har fået eksperterne til at antage, at der har været to nye vulkanudbrud nær øen: det første har fundet sted 3,7 kilometer sydvest for Punta Restinga i 700 meters dybde og det andet i kun 500 meters dybde i en afstand af 2,7 kilometer fra øen.

 

 

Skibe og både bedes holde en sikkerhedsafstand på en radius af 7,5 kilometer

 

 

Selvom det umiddelbart virker som om, det bare bliver værre og værre, time for time, så vurderer eksperter, at vulkanudbruddet, der startede søndag, nu er ”under kontrol”.

 

- Vi følger rystelserne og ændringer i jordoverfladen for at følge med i, hvordan udbruddene udvikler sig, siger eksperterne til gratis-avisen 20 Minutos.

 

Carmen López fra Geologisk Institut mener, at rystelserne er 'stabiliseret' hvilket betyder, at der ikke er nogen umiddelbar potentiel fare for, at udbruddene tager til i styrke.

- Svovllugten og de mange døde fisk, der er fundet i havet sydvest for øen, udgør ikke nogen fare for indbyggerne, siger López.

 

 

Carmen López fra Geologisk Institut og Juan Manuel Santana (til højre)

 

 

Formand for sikkerhedsrådet på de Canariske Øer, Juan Manuel Santana, bekræfter dog, at rystelserne rykker nærmere kysten. Og jo tættere på kysten, jo større er faren.

 

Ingen ved, hvornår de må komme hjem

Der er ikke indført forbud mod hverken badning eller fiskeri langs kysterne, hvorimod der endnu ikke er givet tilladelse til en genåbning af Los Roquillos-tunnellen, som forbinder Valverde med Frontera.

 

 

Der er ingen tvivl om, at det er en meget emotionel tid for beboerne

 

 

Ingen af evakuerede beboere har fået nogen klar besked på, hvornår de må vende hjem til deres huse igen. Myndighederne opfordrer dem til at tage det med ro og afvente situationen.

 

Hovedparten af de 547 indbyggere i den totalt evakuerede by La Restinga er indkvarteret hos pårørende eller på et herberg i hovedstaden Valverde.

 

Se video hvor der tydeligt ses pletter på havbunden

 

 

Se videoer med mere information og interview

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.