Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jul i uvished

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 26/12/2012 - 08:31

Krimi og katastrofe


I november tog Robert Golden på ferie i Spanien - siden har ingen hørt fra ham, og familien har holdt jul i uvished. Nu er han måske blevet s...

I november tog Robert Golden på ferie i Spanien - siden har ingen hørt fra ham, og familien har holdt jul i uvished. Nu er han måske blevet set, men politiet beder om offentlighedens hjælp.

 

Et vidne skulle have se den savnede mand fra Shoreham, syd for London. Robert Golden på 58 blev meldt savnet, efter at han ikke vendte hjem som planlagt den 19. november fra en rejse til Sevilla.

 

- Fredag den 21. december modtog vi en rapport om en potentiel observation af hr. Golden i Benissa i Alicante-provinsen, siger politiinspektør Dave Wardley-Wilkins fra West Sussex.

 

- Selv om dette naturligvis er en god nyhed, har vi ikke været i stand til at verificere observation og er ivrige efter at høre fra nogen andre, der mener, de har set hr. Golden, så vi kan sikre, at han har det godt, siger han.

 

Er han okay?

Golden fløj til Sevilla den 5. november og havde købt en returflyvning den 19. november. Han er en ivrig vandrer og havde nævnt over for en ven, at han havde planer om at vandre i Granada, Cordoba, Cádiz eller Jerez i omkring 10 til 12 dage.

 

- Hr. Goldens familie tilbringer nu højtiden uden at ane, om han er okay. Jeg opfordrer ham på det kraftigste til at kontakte politiet eller hans familie, og hvis, nogen har set ham i Spanien, skal de kontakte politiet, siger Wardley-Wilkins.

 

Hvis du har set manden på billedet til denne artikel, opfordres du til at kontakte Sussex Politi på 0044 1273 475 432. Sagsnummeret, du skal oplyse, er 0804 af 21/11.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.