Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jule-flykaos: flyveledere varsler også strejke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/12/2010 - 11:20

Rejser & oplevelser

Skal du flyve hjem til jul, kan det godt være, at du skal begynde at overveje alternative transportmuligheder. Der er nemlig udsigt til et totalka...

Skal du flyve hjem til jul, kan det godt være, at du skal begynde at overveje alternative transportmuligheder. Der er nemlig udsigt til et totalkaos i flytrafikken.

Piloter truer med strejke inden årets udgang, flyvelederne truer med strejker i juledagene og i går meddelte repræsentanter for ansatte i lufthavnene, at de også overvejer at nedlægge arbejdet. Det sker alt sammen i protest mod regeringens forslag om privatisering af landets lufthavne.

Repræsentanter for fagforeningerne CCOO, UGT og USO mødes torsdag for at beslutte, hvordan de vil reagere på forslaget om en privatisering af 49 procent af driften af landets lufthavne. En mulig reaktion kan altså blive en fuldstændig lammelse af flytrafikken i juledagene.

Oprør mod privatisering
Heller ikke hos landets selvstyrende regioner er der enighed om det nye forslag. Mens regeringerne på Balearerne og de Canariske Øer kritiserer planerne for privatisering af driften af lufthavnene, får forslaget opbakning af den andalusiske regeringsleder, José Antonio Griñán, der mener, at det vil være godt for lufthavnen i Màlaga med tilførsel af ny kapital.

Udviklingsminister, José Blanco, er dog ret fortrøstningsfuld, når det gælder håbet om afvikling af rejsetrafikken til jul. Han er overbevist om, at det lykkes for piloterne at nå frem til en aftale med repræsentanter for flyselskaberne om nye arbejdsbestemmelser.

- I modsat fald må vi sikre, at der bliver opretholdt et minimum af betjening i lufthavnen, siger José Blanco.

Strejken er startet nogle steder
Værre ser det ud for flyvelederne, der truer med nye aktioner. Flyvelederne protesterer mod for meget overarbejde. Faktisk nåede hovedparten af landets flyvelederne i løbet af den seneste weekend grænsen for, hvor mange arbejdstimer, man ifølge overenskomsten maksimalt må have på et år.

I Santiago de Compostela nedlagde nogle af flyvelederne i går arbejdet, og det betød aflysning af syv flyforbindelser.

Udviklingsminister, José Blanco, mener, at privatiseringen af flytrafikken i Spanien er den del af harmoniseringen inden for EU. Han er samtidig overbevist om, at de nye regler vil sætte en stopper for de ”privilegier og afpresnings-muligheder flyvelederne hidtil haft over for turistbranchen”.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.