Julemaden bliver dyrere
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 18/12/2012 - 11:57

Penge & Forbrug
Du skal ikke vente for længe med at købe ind til jul. Priserne på de mest efterspurgte varer stiger nemlig, så et kilo langostinos i dag kos...
Du skal ikke vente for længe med at købe ind til jul. Priserne på de mest efterspurgte varer stiger nemlig, så et kilo langostinos i dag koster ti procent mere end for bare en måned siden.
En undersøgelse fortaget i Alcampo, Carrefour, Eroski, Caprabo og El Corte Inglés i Barcelona viser, at priserne på flere fødevarer i løbet af julemåneden stiger med 10 procent.
Kæmperejer, ”langostinos” som er et must på ethvert julebord i Spanien, koster ti procent mere end i november, mens prisen på lammekøller er steget med tre procent.
Men det er dog ikke alt, der stiger. Nogle supermarkeder har valgt at sænke prisen på juleskinker, El Jamón Ibérico, der er blevet seks procent billigere, mens prisen på ål og østers er faldet med seks og tre procent.
En anden måde at spare på til jul er at købe dybfrost, der er væsentlig billigere end de friske varer – men smager selvfølgelig heller ikke lige så godt!
De helt store prisstigninger på fisk og skaldyr kommer i denne uge. Prisen på guldbras ”besugo” steg med 22 procent til jul sidste år, mens muslinger steg med helt op til 45 procent - så der er ingen grund til at vente for længe.
Kan måske også interessere dig
Kaldt til orden: Málaga trækker lusket taxi-cirkulære tilbage
Slut med skjulte prisstigninger til og fra lufthavnen på op til syv euro.
Bliv rejseklar med en masse gode råd
Rejs sikkert og trygt med gode råd og værktøjer fra Udenrigsministeriet.
Gammel favorit kan stadig få mit hjerte til at banke lidt hurtigere
Kongestien er altså et must, hvis man er i Sydspanien, og den tåler gentagelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.