Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kæmpe skandale i kongehuset

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/04/2013 - 16:50

Kendte & kongelige


Udviklingen i Spaniens royale thriller, Nóos-sagen, har taget en ny chokerende vending. Dommeren i sagen har nu beordret prinsessen til at stå...

Udviklingen i Spaniens royale thriller, Nóos-sagen, har taget en ny chokerende vending. Dommeren i sagen har nu beordret prinsessen til at stå skoleret i retssalen.

 

Pedro Castro fra retten i Palma de Mallorca besluttede i dag at indkalde prinsesse Cristina til afhøring som mistænkt.

 

Det er første gang nogensinde, at et medlem af den spanske kongefamilie optræder i en sådan sammenhæng.

 

La Infanta Cristina skal møde den 27. april klokken ti for at give forklaring om sin rolle i anklagerne mod hendes mand, Hertugen af Palma.

 

Indkaldelsen går stik imod beslutningen fra statsanklageren Pedro Horrach, der tidligere har afvist en ansøgning fra den stærkt højreorienterede katolske organisation Manos Limpias om at indkalde prinsessen som vidne.

 

Statsanklager Pedro Horrach

 

Beslutningen har da også allerede fået ministeriet for offentlige anliggender, El Ministerio Público, til at overveje at anke indkaldelsen. Ministeriet argumenterer, at der i samtlige sagsakter ikke er et eneste bevis mod prinsessen.

 

Men hvad har så fået dommeren til at indkalde den spanske prinsesse?

 

Egenrådig dommer

Dommer Pedro Castro

 

Meget tyder på, at den seneste tids offentliggørelse af mail-korrespondence mellem Cristina og hendes mand, som pålægger prinsessen at sætte sig ind i visse sager, og det faktum, at hendes navn figurerede på de foldere, der blev rundsendt til offentlige og private sponsorer, har været udslagsgivende.

 

Der er dog ingen beviser på, at prinsessen aktivt deltog i de beslutninger, der blev truffet af Nóos-instituttets ledelse, selv om hun også stod opført som medlem af den skandaleramte bestyrelsen.

 

Carlos García Revenga

 

Det er anden gang at dommer Pedro Castro går sine egne veje. Senest var da han besluttede at indkalde prinsessens personlige sekretær, Carlos García Revenga, selv om ingen havde bedt ham gøre det, og der er ikke noget der tyder på, at Manos Limpias var været fremme med en ny ansøgning, skriver ABC.

 

Indtil da, har der været stor enighed mellem anklager og dommer. Dommeren hævder, at det ville have været en uhæderlig efterforskning af sagen ikke at indkalde prinsessen som vidne, og at ”loven er ens for alle”.

 

Kongehuset har ikke ønsket at kommentere sagen til spanske medier.

 

- Vi giver ikke kommentarer til retslige beslutninger, lyder det fra kilder ved kongehuset, skriver ABC.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.