Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kør gratis på den nye motorvej

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 25/10/2011 - 10:56

Rejser & oplevelser


Kør gratis på den nye betalingsmotorvej AP-46 mellem Las Pedrizas og Málaga. I hvert fald slipper bilisterne for at betale vejafgift på åbn...

Kør gratis på den nye betalingsmotorvej AP-46 mellem Las Pedrizas og Málaga. I hvert fald slipper bilisterne for at betale vejafgift på åbningsdagen. Det oplyser dagbladet Sur.

 

Arbejderne knokler på livet løs med at få den ny motorvej klar til åbningen

 

Den officielle indvielse af motorvejen finder sted på fredag kl. 13. Inden offentligheden bliver sluppet løs vil to hold færdselsbetjente dog tage en tur op og ned ad strækningen for at sikre sig, at der ikke er mangler eller fejl.

 

Betalingsanlæggene bliver ikke taget i brug lige med det samme

 

Efter den officielle indvielse bliver afspærringen fjernet, og de første privatbilister kan så ”trykke stiften i kælderen” og rulle ud på den dugfriske asfalt. Bilisterne skal køre gennem betalingsstederne, hvor de får udleveret en bonus-seddel, som fritager dem for betaling på den første dag.

 

Rejsetiden bliver forkortet betydeligt

 

Indvielsen af den nye betalingsmotorvej sker få dage inden den næste nationale helligdag, Alle Helegenes Dag, som er den 1. november. Her ventes der traditionen tro et stort antal bilister på vejene i Málaga Provinsen.

 

Men det er ikke bare motorvejen, der er klar til indvielse. På torsdag bliver den nye ydre ringvej i Málaga endelig også indviet efter mange måneders forsinkelse. Med den nye ringvej slipper bilisterne for at holde i kø på A-7 på strækningen ved Guadalmar, som i mange år har været et af de sorte punkter på vejnettet i Málaga.

 

Læs mere om de to nye strækninger her og her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.