Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kaptajn gik i luften trods flysammenstød

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 31/07/2012 - 12:03

Rejser & oplevelser


Et Ryanair-fly, der skulle fra Barcelona til Ibiza, ramte i april sidste år en American Airlines-maskine. Flyet skulle manøvre sig forbi Ameri...

Et Ryanair-fly, der skulle fra Barcelona til Ibiza, ramte i april sidste år en American Airlines-maskine. Flyet skulle manøvre sig forbi American Airlines-flyet bagfra, men det gik ikke helt som planlagt. Det skriver The Aviation Herald.

 

Nogle af passagerne observerede nemlig, at flyets højre vinge snittede halepartiet på det andet fly, der havde retning mod New York. De skyndte sig at gøre kabinepersonalet opmærksom på hændelsen. Kaptajnen blev også gjort opmærksom på det, men hun svarede, at alt var fint, og cirka to minutter efter valgte kaptajnen at lette. Flyet havde 169 passagerer og seks besætningsmedlemmer ombord.

 

Tydelige skader

 

Umiddelbart efter take-off insisterede passagerne på, at Boeing 737-flyet fra Ryanair ikke var sikkert, og at de havde kollideret med et andet fly. En af passagerne fortalte en stewardesse, at han var ingeniør, og at han kunne se, at der var noget galt. Hun gav ingeniøren besked på, at kaptajnen var informeret, og at alt var i orden. Men der blev ikke givet yderligere information til cockpittet, selvom flere passagerer var utrygge.

 

Kaptajnen var uvidende

Spaniens CIAIAC (Comisión de Investigación de Accidentes e Incidentes de Aviación Civil) har undersøgt sagen og har bekræftet, at der var kontakt mellem de to fly. Undersøgelseskommissionen beskriver episoden fra cockpittets synspunkt, hvor kaptajnen efter sigende først havde bedt om at få bekræftet, at der var tilstrækkelig afstand til det andet fly. Kaptajnen fik at vide, at der ikke var noget at være bekymret for, men hun blev alligevel bedt om at stoppe flyet umiddelbart efter at være kommet meget tæt på det andet fly. Kaptajnen skulle herefter været skyndt sig ud af sædet for selv at tilse situationen, og hun var overrasket over den lille afstand til det andet fly. Hun fik dog at vide, at der ikke havde været nogen kontakt.

 

Simulering af sammenstødet

 

Herefter ringede samtaleanlægget fra kabinepersonalet, men kun en enkelt gang, hvorimod der skal ringes op tre gange i tilfælde af et alvorligt problem. Kaptajnen fik indtryk af, at det kun var en enkelt passager, der havde rapporteret om uheldet. Hun fortalte efterfølgende til CIAIAC, at havde hun vidst, at flere passagerer have observeret uheldet, ville hun have reageret anderledes.

 

Problem giver sikkerhedsanbefaling

Derfor ser CIAIAC, at problemet ligger i kommunikationen, og kommissionen er derfor kommet med en sikkerhedsanbefaling til Ryanair. Denne anbefaling siger, at det er nødvendigt at fokusere på effektiv kommunikation mellem kabinen og cockpittet i træningen af de ansatte.

 

Ryanair selv siger, at undersøgelsen er færdiggjort, at rapporten ikke bebrejdede nogen, og at der ikke er blevet anvist nogle sikkerhedsanbefalinger eller –krav til selskabet.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.