Katastrofe: 80 procent af høsten ødelagt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 18/08/2011 - 11:42

Krimi og katastrofe
Massiv del af høsten af vindruer i La Axarquía-området øst for Málaga er gået tabt. Hvis svampen angriber et større vindistrikt som Rioja...
Massiv del af høsten af vindruer i La Axarquía-området øst for Málaga er gået tabt. Hvis svampen angriber et større vindistrikt som Rioja, vil det få katastrofale følger, og vinpriserne eksplodere.
Svampesygdommen 'mildiu' har ødelagt op til 80 procent af druerne til produktion af sød Málagavin og rosiner. Vin- og rosinproducenterne forventer derfor store tab som følge af skaderne.
Det berørte område ligger lige mellem Málaga og Granada
Sygdommen har bredt sig som en steppebrand til vinmarker og skrænter med vinstokke i de fleste landkommuner i La Axarquía. De store nedbørsmængder i foråret og høje temperaturer giver svampene optimale betingelser til at ødelægge vinstokkenes druer og blade.
Katastrofale følger
Borgmester er mildest talt bekymret
Vin- og rosinproduktionen er en af de vigtigste indtægtskilder for flere landsbyer i La Axarquía-området. Salvador Fernández, borgmester i landkommunen El Borge, betegner situationen som katastrofal. Høsten bliver betydelig mindre og giver vinbønderne færre indtægter.
- Mange familier lever af at dyrke vindruer eller producere rosiner. De står nu med håret i postkassen, for de har mistet deres druer og ved ikke, om de får erstatning for skaderne, konstaterer den bekymrede borgmester.
Desperate producenter
Teknikere fra områdets landsbrugskontor er for øjeblikket ved at udarbejde en rapport om skaderne på vinmarkerne i hele La Axarquía-området. Rapporten skal bruges til at søge om kompensation for de ødelagte vindruer og vinstokke. Ellers risikerer flere producenter at blive tvunget til at dreje nøglen om.
For bare et år siden var høsten helt fænomenal
Sygdommen kommer paradoksalt nok i forlængelse af en rekordhøst i 2010. Da oplevede producenterne en overproduktion, der fik priserne på råvaren til at falde.
Paven i Madrid
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.