Klassens frække dreng: Spies går til grænsen og måske endda lidt over
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 17/10/2025 - 06:22

Turisme
VIDEO: Simon Spies-ånden lever videre i dag.
Man skal nok lede længe efter en dansker, der aldrig har været ude at rejse med Spies.
Nogle af de Spies-kampagner, man husker
Jan Vendelbo har arbejdet i Spies-koncernen siden den 5. marts 1985, så efter 40 år må han om nogen kende noget til selskabet, vi nok alle har et eller andet forhold til.
Hvordan var det i butikken i kølvandet på Simons død i 1984? Var det noget, du mærkede noget til?
- Ja, hele det der levede jo videre i mange år. Hvert år havde man stor høstfest, og Janni Spies var jo en garant for det også. Det var altid sjovt. Men det var jo også hårdt arbejde, for man skulle jo også levere.
Gammel reklame fra den spæde start
Plads til alle
Hvad er Spies-ånden?
- I dag hedder det jo: “Vi skal give gæsterne deres bedste uge på året”. Men sådan har det jo altid været: Gæsten, gæsten, gæsten. Altså kundefokus! Sørge for, de har det godt og fiks det, når noget går galt. Men hav det samtidig sjovt, siger Jan og forklarer videre med begejstringen lysende ud af øjenen:
- Der er højt til loftet og plads til alle. Diversitet! Du kunne være, hvad det skulle være, om det så angik religion, præferencer eller noget helt tredje. Der var altid plads. Altså SÅ mange personligheder, jeg har mødt gennem mine år. Helt overordnet handler det om at levere det, man lover.
Eksisterer der stadig spor af den gamle ånd i Spies Rejser?
- Ja, levér de bedste ferieoplevelser og gerne med et glimt i øjet og højt til loftet. Bare se på alle de kampagner, man stadig husker. Do it for Denmark-kampagnen er jeg enormt stolt over! Den var jeg banner-fører for, og var da vi skulle til at sælge cityrejser. Hvordan skal vi sælge dem, spurgte jeg, og så var det vi kom på idéen med, at det jo er der, man laver børn. Tør vi virkelig lave den her? Ja!
- ‘Do it for Denmark!’ bliver stadig brugt den dag i dag som undervisning på business schools i både Danmark og udlandet. I flere dage var det den mest sete video på youtube. Det var egentlig efter mange år, hvor vi lidt havde mistet det der ‘den frække dreng i klassen’, men med den kampagne kom vi efter det igen.
- Vi er jo et lille land, så når vi gør det godt med noget, der vækker opsigt i udlandet, batter det virkelig. Med fuldt overlæg lancerede vi kampagnen i udlandet først. Om aftenen ved 20-tiden blev den delt i England, USA og Tyskland, var det vist. Jeg var på Mallorca, og omkring klokken fire om morgenen blev jeg vækket af telefonen. Det var Washington Post, der ville have en kommentar. Dagens efter at danske medier så, den var et hit i udlandet, blev det også vildt stor i Danmark, husker Jan og fortsætter:
- Hele den del var fantastisk. Det var ligesom med til at sige, at Spies var fantastisk - går til grænsen og måske endda lidt over.
- Vi var lidt nervøse. Nogle blev da også forargede, og vi fik klager, men så virker det jo! Det er jo sådan noget, man kan gøre i Spies, og der er ingen tvivl om, at Simon havde været stolt, afslutter Jan.
Den med elefanten fik dyreaktivister op af sofaen
Rasende biskopper i røret
En anden kampagne, Jan er ret stolt af at have været med til at udvikle, er ‘Ferier man ikke vil hjem fra’ med eksempelvis manden med snorklen i poolen, hvor han gemmer sig for guiden, da han ikke vil hjem.
Der var også den med præsten, der gemmer en kvinde under præstekjolen. Her modtog Jan et harmdirrende opkald fra et par danske biskopper. Men så klappede han sig selv på skulderen over at have ramt plet. Igen. Som klassens frække dreng.
Og når der er ferier, man ikke vil hjem fra, må selskabet naturligvis ansætte "hjemsmidere" som mafia-drengene Vinine og Mario:
Læs også den første artikel i serien: Våd bytur endte i 40-års fingerfletteri med rejse-ikon
Kan måske også interessere dig
Junta de Andalucía annullerer 10.266 udlejningstilladelser til ferieboliger i samarbejde med kommunerne
Baggrunden er resultaterne af aftalerne med kommunerne for at styrke kontrollen med turistboliger, hvor der nu er annulleret 45 procent i provinshovedstæderne.
Den Nationale Domstol åbner sag om mulig hadforbrydelse mod Israel-holdet i La Vuelta
Regeringen forsvarer legitimiteten af de propalæstinensiske protester under Vuelta'en, og PP kræver maksimal sikkerhed.
Oplev 'Løvernes Konge'-klipper i Spanien
VIDEO: Kongens Klippe findes flere steder i Spanien.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.