Kø-kaos i lufthavnen her til morgen
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 19/06/2024 - 10:48
Fly & trafik
Kufferter tjekkes manuelt.
Problemer med kontrolscannerne i T2 i Barcelonas lufthavn her til formiddag skaber lige nu massive køer.
Rejsende bliver nu omdirigeret til T2C, så de ikke kommer for sent til deres fly.
Der er tale om en fejl i computersystemet ved sikkerhedskontrollen i T2 B i Barcelona Lufthavn, og det har altså forårsaget længere køer end normalt, da al bagagen pluselig skal kontrolleres manuelt.
Kilder i lufthavnen forklarer til 20Minutos.es, at problemet opstod allerede tidligt i morges.
Teknikere knokler for at løse problemet, og på nuværende tidspunkt fungerer nogle scannere igen, mens det forventes, at normaliteten først vil blive genoprettet gradvist.
Nogle passagerer, som var i T2 i morges, forklarede, at de måtte vente lidt over en time på at komme igennem security, og sagde, at de ikke var blevet informeret om problemet over højttalerne.
Kontrollerne i T1 fungerer uden problemer.
Kan måske også interessere dig
Januar krævede 63 dødsofre på de spanske veje
Advarer mod uopmærksomhed bag rattet.
Hvert femte kongresmedlem er boligudlejer
Både Sánchez og Feijóo hører til blandt de 66 kongresmedlemmer.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.





















