Kold krig over Atlanten: Trump truer med handelsblokade efter spansk nej til Iran-krigen

Præsident Donald Trump har rettet et direkte angreb mod Spanien, efter premierminister Pedro Sánchez har nedlagt forbud mod at bruge de amerikanske baser på spansk jord til angreb mod Iran. Situationen er eskaleret time for time.

Donald Trump raser: "Spanien har intet, vi har brug for"

Under et dramatisk møde i Det Ovale Værelse i tirsdag aften med den tyske kansler, Friedrich Merz, lagde Donald Trump ikke fingrene imellem. Præsidenten er rødglødende over, at Spanien har blokeret for, at amerikanske tankfly og bombefly kan benytte de strategisk vigtige baser i Rota (Cádiz) og Morón de la Frontera (Sevilla) til "Operation Midnight Hammer" – de igangværende luftangreb mod iranske militærmål.

Trump har beordret sin finansminister, Scott Bessent, til at forberede en total standsning af al handel med Spanien. "Spanien har været forfærdelige," udtalte Trump til den samlede presse og tilføjede: "Vi vil ikke have noget med Spanien at gøre. De har absolut intet, vi har brug for, udover deres gode folk – men deres ledelse er katastrofal." Udover base-forbuddet er Trump rasende over, at Spanien som det eneste NATO-land nægter at acceptere hans krav om at hæve forsvarsbudgettet til 5 % af BNP.

Sánchez svarer igen: "Vi spiller ikke russisk roulette"

Onsdag morgen talte en fattet, men meget direkte premierminister Pedro Sánchez til nationen fra Moncloa-paladset. Hans svar til Trump var utvetydigt: Spanien vil ikke lade sig diktere af trusler.

"Man kan ikke besvare en ulovlighed med en anden ulovlighed," lød det fra Sánchez, der opsummerede den spanske regerings linje med tre ord: "Nej til krig." Han advarede om, at de unilaterale angreb mod Iran svarer til at spille "russisk roulette med millioner af menneskers skæbne". Sánchez understregede, at Spanien hellere vil tage konsekvenserne af amerikanske sanktioner end at være medskyldige i en konflikt, der strider mod folkeretten og FN-pagten.

Kongressen i splid

Mens regeringen står fast, er det politiske Spanien i Kongressen dybt splittet. Lederen af det konservative PP, Alberto Núñez Feijóo, og Vox-lederen Santiago Abascal har begge kritiseret Sánchez for at isolere Spanien internationalt.

Fra højrefløjen lyder det, at "verden er et bedre sted uden ayatollaherne", og at Sánchez bringer spansk økonomi og sikkerhed i fare ved at lægge sig ud med landets vigtigste allierede. De mener, at Spanien bør stå skulder ved skulder med USA og Israel i kampen mod det iranske regime.

"Hvepsereden"

Konflikten har skabt en dominoeffekt, der har forvandlet EU til en politisk hvepserede. Mens EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtrykt solidaritet med Spanien i forhold til Trumps handelstrusler, er de europæiske stormagter i færd med at bryde rækkerne.

EU-Kommissionen i Bruxelles forsøger febrilsk at holde sammen på stumperne. Talsperson Olof Gill udtalte her til middag, at EU står i "fuld solidaritet" med Spanien. Budskabet er klart: Da handel er et EU-anliggende, vil et angreb på spansk eksport blive betragtet som et angreb på hele unionen.

Tysklands kansler, Friedrich Merz, har under sit besøg i Washington distanceret sig fra Madrid og erklæret, at Tyskland er "på samme side" som USA. Også den britiske premierminister, Keir Starmer, har valgt en anden vej end Spanien og har givet USA adgang til britiske baser til defensivt forsvar.

Lande som Polen og de baltiske stater ser med stor skepsis på Spaniens enegang, da de frygter, at Sánchez' blokering af baserne svækker NATO’s afskrækkelsesevne i en tid, hvor den globale sikkerhed vakler.

Baser i spil: Flytning til Tyskland og Cypern

Da Spanien lukkede for Rota og Morón, reagerede Pentagon prompte. Mindst 15 amerikanske militærfly, herunder KC-135 tankfly, er allerede blevet omstationeret til Ramstein i Tyskland. Samtidig benytter USA nu i stor stil den britiske base Akrotiri på Cypern som udgangspunkt for missionerne over Mellemøsten – en base, der som følge heraf allerede er blevet ramt af et iransk droneangreb.