Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongehuset afviser afpresning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 07/02/2013 - 12:53

Kendte & kongelige Krimi og katastrofe


Retten i Palma har beordre beslaglæggelse Hertugen af Palmas personlige formue. Det skal kompensere for manglende indbetaling af de 8,1 million...

Retten i Palma har beordre beslaglæggelse Hertugen af Palmas personlige formue. Det skal kompensere for manglende indbetaling af de 8,1 millioner euro, som den bedrageri- og korruptionssigtede Iñaki Urdangarin og hans ekspartner, Diego Torres, ikke vil betale i kaution i forbindelse med sagens efterforskning.

 

Fristen for indbetaling af de mange millioner udløb i nat.

 

Samtidig afviser Kongehuset rygter om, at der er lagt pres på Prinsesse Cristina for, at hun giver afkald på sin prinsessetitel eller lade sig skille fra sin korruptionssigtede mand, Hertugen af Palma.

 

En officiel talsmand fra Zarzuela-Paladset siger, at der ikke er hold i nogen af de rygter, der har været fremme i pressen om, at prinsessen er blevet stillet over for et ultimatum. Prinseparret blev sidst set sammen den 25. november, da de skulle på sygehuset for at besøge Kong Juan Carlos efter hans seneste hofteoperation.

 

En slem knibe

Men der er ingen tvivl om, at prinsesse Cristinas mand, Iñaki Urdangarín, er havnet i en slem knibe efter afsløringerne af, at han misbrugte parrets fælles firma til fremme af sine egne økonomiske interesser.

 

Hertugens advokat, Mario Pascual Vives, har i løbet af de seneste dage skiftet strategi. Fra at have været trængt i defensiven, har hertugens advokat nu besluttet at gå i offensiven og har anket kravet om betaling af de 8,1 millioner euro til Højesteret.

 

Advokaten mener, at kautionen er en ”uretmæssig forarmelse”, et brud på sin klients ret til forsvar, og at sagens efterforskning har nået til et punkt, hvor ”der hele tiden kommer anklager om nye forbrydelser, så vi snart ikke ved, hvad der er fakta”.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.