Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongelige og toppolitikere i hemmelig klub

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 10/06/2011 - 13:31

Samfund og Politik


Det konservative partis generalsekretær, María Dolores de Cospedal, er blandt de inviterede til det årlige møde i den verdensomspændende Bi...

Det konservative partis generalsekretær, María Dolores de Cospedal, er blandt de inviterede til det årlige møde i den verdensomspændende Bilderberg Club. En klub, der er forbeholdt 130 celebre statsledere, toppolitikere og finansfolk.

 

Generalsekretær María Dolores de Cospedal

 

Mødet finder i år sted på det fem-stjernede hotel Suvretta i Saint Moritz i de Schweiziske Alper og er bestemt ikke for Hr. eller Fru hvem-som-helst.

 

Fotografer på behørig afstand af hotellet har med garanti de store linser parat

 

Blandt medlemmerne finder vi Spaniens dronning Sofia, Hillary Clinton, John Kerry, Bill Gates, David Rockefeller og Rupert Murdoch - for bare at nævne nogle få.

 

Dronning Sofia er også med i klubben

 

Hemmelighedskræmmeri

Danmark har – trods omfattende protester – deltaget med blandt andre nu afdøde Tøger Seidenfaden, tidligere medlem af forretningsudvalget i Bilderberg-gruppen og deltager ved mindst 11 møder, Bodil Nyboe Andersen, tidligere direktør for Nationalbanken, Mærsk Mc-Kinney Møller og forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

 

Bilderberg-gruppen er en uformel, hemmelighedsfuld og international 'klub' for indflydelsesrige mennesker, som mødes en gang om året. Klubben har været beskyldt for at være en 'hemmelig verdensorden', som udstikker retningslinier for verdens mest indflydelsesrige lande.

 

Den blev startet af Denis Healey, Joseph Retinger, David Rockefeller og prins Bernhard af Holland i 1954 som et modspil på den spirende anti-amerikanisme og har hovedkontor i Leiden, Holland.

Mindst én skandale har ramt Bilderberg-gruppen; nemlig "Lockheed-skandalen" fra 1975. Her blev Bilderbergs generalsekretær Prins Bernhard beskyldt for at havde modtaget mange millioner kroner i bestikkelse.

 

Udemokratisk

Flere lande deriblandt USA og Danmark har været kraftigt kritiseret for at deltage i de hemmelige møder, som er 'uforeneligt med vestlig, demokratisk forståelse'.

 

Det britiske dagblad Guardian har dog været fremme med afsløringer om det overordnede tema for weekendens møde: Et forestående sammenbrud i Euro-zonen, hvortil verdens mest fremtrædende finansfolk, økonomer og eksperter skal bidrage med deres mening om fremtiden for det 'gamle' europæiske kontinent.

 

Intet mindre end noget rigtig stort er på dagsordenen for verdens mest indflydelsesrige ledere, men husk at vi kan ikke bringe noget resume fra mødet, der jo foregår i dybeste hemmelighed.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.