Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongens juletale får ros

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 26/12/2011 - 10:35

Kendte & kongelige Samfund og Politik


Med ordene ”Loven er ens for alle” forsikrede Spaniens Kong Juan Carlos, at ingen slipper for straf – heller ikke selv om man er lidt kong...

Med ordene ”Loven er ens for alle” forsikrede Spaniens Kong Juan Carlos, at ingen slipper for straf – heller ikke selv om man er lidt kongelig. Der var ingen kære mor, da talen rettede sig mod svigersønnen, hvor kongen sagde...


Overraskede

Mens borgerne spændt ventede på, om kongens juletale i år mon ville indeholde indeholde en kommentar om den første større skandalesag, som direkte involverer den spanske kongefamilie, så havde analytikere på forhånd sagt nej. Kongen ønskede ikke at bruge sin juletale på at kommentere en sag, som han helst er fri for. Men han gjorde klart, at prinsen ikke slipper uden om lovens lange arm.

”Vi lever i et retssamfund, og enhver lovstridig handling vil blive dømt i henhold til loven”, sagde kongen med en klar henvisning til sagen mod hans svigersøn Iñaki Urdangarin, der er anklaget for at have misbrugt midler fra en velgørenhedsfond til egne privatøkonomiske interesser.


Familiebilledet skiftet ud

Men kongen havde også vigtigere sager at kommentere. Med et nyligt regeringsskifte, ny premierminister, den værste økonomiske krise i mange år og højeste arbejdsløshed nogensinde var der nok at tale om.


Iagttagere bemærkede at kongen havde benytte lejligheden til at synliggøre et foto, hvor han står mellem den afgående socialistiske regeringsleder, José Luis Rodríquez og den nye konservative premierminister Mariano Rajoy. Andre år har der været foto af kongeparret eller kongeparrets familie.


Se video med kongens tale

Kongen lagde i sin tale stor vægt på arbejdsomhed og ansvarlighed

 

”Vi må arbejde hårdt, udvise seriøsitet og være eksemplariske i alle henseender” sagde kongen med henvisning til den økonomiske krise og dens ofre.

 

Alle de store partier har udtalt sig rosende om talen.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.