Konkrete konsekvenser for det kommende spanske statsbudget

Nederlaget betyder dog ikke nødvendigvis, at 2026-budgettet er dødt. Det gør dog vejen dertil betydeligt mere besværlig og politisk omkostningsfyldt.

Uddybning af de konkrete konsekvenser for statsbudgettet

1. "Plan B": Tilbagevenden til strammere krav

Det paradoksale ved oppositionens (og Junts') "nej" er, at det faktisk kan ende med at ramme de spanske regioner hårdest.

Hvad skete der: Regeringen foreslog et underskudsmål, der gav regionerne (Comunidades Autónomas) lidt mere luft i økonomien med et tilladt underskud på 0,1 procent.

Konsekvensen: Når dette forkastes, og hvis en ny afstemning også fejler, træder en ældre og strammere budgetplan i kraft, som er den såkaldte stabilitetspagt indsendt til Bruxelles. Denne plan kræver budgetbalance med 0,0 procent i underskud for regionerne.

Resultat: Regionerne og kommunerne mister milliarder af euro i råderum – penge de ellers kunne have brugt på velfærd, sundhed og uddannelse. Regeringen vil sandsynligvis bruge dette politisk til at sige, at oppositionen og især PP, der styrer mange regioner, har skudt sig selv i foden.

2. Forsinkelse af budgettet

Nederlaget tvinger regeringen til at gå en omvej.

Ifølge loven skal regeringen fremsætte et nyt forslag til underskudsmål inden for en måned.

Kravet skubber hele tidsplanen. Finansminister Maria Jesús Montero har allerede indikeret, at selve finanslovsforslaget - Presupuestos Generales del Estado, PGE - nu først forventes præsenteret i første kvartal af 2026, med et håb om vedtagelse i april eller maj.

3. Risiko for endnu en "Prórroga" (Videreførte budgetter)

Dette er den største politiske risiko. Spanien kører lige nu videre på 2023-budgettet, da man ikke kunne blive enige om et budget for 2024.

Hvis regeringen ikke kan samle flertal for selve budgettet - hvilket Junts' modstand tyder på, at de heller ikke vil - må Spanien fortsætte med 2023-tallene ind i 2026.

Dette begrænser regeringens handlekraft markant, da de ikke kan søsætte nye store initiativer eller investeringer, men er låst til gamle prioriteringer.

Kort sagt

Regeringen kan teknisk set godt fremsætte et budget alligevel, der er(baseret på de gamle, stramme mål, men nederlaget viser, at de mangler de afgørende mandater til at få det vedtaget. Uden støtte fra Junts eller højrefløjen styrer Spanien mod endnu et år uden en ny finanslov.

Video (på spansk)

Denne video fra RTVE er relevant, fordi den giver et visuelt overblik over afstemningen i Kongressen og forklarer, hvordan dette nederlag udstiller regeringens manglende parlamentariske flertal.

LÆS OGSÅ: Regeringen vakler efter Ábalos' fængsling og nederlaget om målet for budgetunderskuddet