Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jordskælv på canarieø nærmer sig Lorca-styrke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/10/2011 - 10:38

Krimi og katastrofe


Et kraftigt jordskælv fik lørdag aften indbyggerne på den lille spanske ferieø El Hierro til at flygte. Rystelserne blev målt til 4,3 på R...

Et kraftigt jordskælv fik lørdag aften indbyggerne på den lille spanske ferieø El Hierro til at flygte. Rystelserne blev målt til 4,3 på Richterskalaen, og dermed nærmer vi os jordskælvet i Lorca i maj, som kostede flere menneskeliv.

 

Det er det hidtil kraftigste jordskælv, der er registreret, siden vulkanøen begyndte at røre på sig for tre måneder siden.

 

Hele øen rystede

Til sammenligning blev rystelserne, der kostede flere menneskeliv i Lorca den 13. maj, målt til 4,5 på Richter-skalaen, og senere fulgte endnu et jordskælv, som blev målt til 5,1 Læs mere om det her

 

Lørdagens jordskælv skete klokken 20.35 og varede i seks minutter. Det var så kraftigt, at det kunne mærkes på hele øen. I Restiñga løb beboerne ud på gaden af frygt for sammenstyrtninger, men der er ikke sket nogen alvorlige skader, oplyser lokalregeringen på de Canariske Øer.

 

Landevejen mellem Tacorón og La Restinga blev ramt af mindre jordskred, og Los Roquillos-tunnellen var lukket for trafik lørdag aften. Myndighederne advarer mod panik, men opfordrer indbyggerne på øen til nøje at følge de anbefalinger, der er lagt frem i tilfælde af kraftige rystelser.

 

9.600 jordskælv på under to måneder

Siden den 17. juli er der registreret 9.600 rystelser på El Hierro. Hovedparten af dem foregår dog et sted i et område ude i havet nordvest for øen i 10 til 15 kilometers dybde.

 

For et par uger siden blev 53 turister og indbyggere evakueret, da der blev registreret to kraftige skælv på 3,4 og 3,8.

 

El Hierro er den mindste af syv Canariske Øer og har ca. 10.000 indbyggere. Øen er inddelt i tre kommuner; hovedstaden Valverde, La Frontera og El Pinar.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.