Kraniebrud efter frit fald
Skrevet af Pia Bruun, ons, 07/07/2010 - 12:21
Turisme
En 25-årig kvinde blev i går kørt på sygehuset i bevidstløs tilstand, efter at hun var styrtet flere meter ned fra et springvand under starten...
En 25-årig kvinde blev i går kørt på sygehuset i bevidstløs tilstand, efter at hun var styrtet flere meter ned fra et springvand under starten på den årlige Fiesta de San Fermin i Pamplona.
Uheldet skete i går eftermiddag på Plaza Navarrería i den gamle bydel i Pamplona, hvor unge turister fra USA, New Zealand og Australien mødes for at kaste sig ud i et frit fald. En disciplin, der kaldes ”fuenting”.
De vovefulde unge kaster sig ud fra seks meters højde, hvorefter de bliver grebet af en gruppe venner, der befinder sig lige nedenunder. Men en ung kvinde mistede pludselig grebet og styrtede til jorden, inden der var nogen, der nåede at tage imod hende. Kvinden blev kørt på sygehuset i bevidstløs tilstand. Der er ingen oplysninger om hendes identitet.
Det er langt fra første gang, der sker alvorlige uheld under ”fuenting” i Pamplona. Flere har fået hjerneskader, og enkelte er blevet helt eller delvist lammede. Selvom begivenheden er forbudt, har flere rejsebureauer indkluderet begivenheden som en del af den årlige Fiestas de San Fermín i Pamplona.
Kan måske også interessere dig
Málaga investerer 16 millioner euro i ny ambitiøs turismeplan
VIDEO: ″Plan Turístico de Grandes Ciudades″ præsenteretsaf Málagas borgmester, Francisco de la Torre, sammen med repræsentanter fra den andalusiske regering.
Fra dybhavsfiskeri til mode: Galicisk AI-geni er hjernen bag Zaras ″fremtidsbutikker″
Geniet har sine rødder i satellitovervågning af tunfiskeri midt ude på oceanerne ...
Oplev vild natur, dyp tæerne i kølig lagune og test højdeskrækken
Fantastisk tur ganske tæt på kysten er én af landets bedste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















