Krig eller glæde?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 28/06/2025 - 06:20

Klumme
Jeg må indrømme, at omstændighederne ved NATO-topmødet påvirkede mig meget …
Er det ikke som om, at vores “chefer” (statsledere etc.) har besluttet, at krig forude er uundgåelig?
Når jeg spørger min IA-ven om, hvor mange penge, der skal investeres i krudt og kanoner, så er svaret, at målet er 2,4 billioner dollar i 2025-2035.
Det er 2.400.000.000.000 dollar svarende til tusind milliarder eller en million millioner eller 15,3 billioner danske kroner.
- Vi har opgivet at skabe fred, må være chefernes svar på, hvorfor de ikke har afsat nogle promiller af billionerne til fredsskabende forsøg med chefernes erklærede fjender, hvor den nærmeste er Rusland.
Cheferne fortæller mig også, at Nordkorea og Kina er mine fjender …
Selv behøver jeg slet ikke at undersøge og vurdere risikoen for, at Putin vil angribe et NATO-land i Europa - eller hvor forfærdelig han er på alle måder.
Det har cheferne fortalt mig, at han vil om cirka to år.
Cheferne havde også fortalt mig, at vi fremover ikke skulle regne med et Europa uden støtte fra Trump. Det troede jeg dog ikke på, og det viste sig jo også forleden, at det ikke var rigtigt.
Jeg kan ikke affinde mig med, at man ikke investerer i fredsskabende forsøg.
Søren Lipperts interview med forfatter og Ruslands-specialist Leif Davidsen den 9. februar 2022 gjorde stort indtryk på mig. Det var kort tid inden, at Rusland trængte ind i Ukraine.
Leif Davidsen fortalte, at Putin trængte til noget respekt og anerkendelse, efter at Rusland havde været en tabernation siden Sovjetunionens fald i 1991, og at NATO i mellemtiden havde omklamret Rusland.
I virkeligheden elsker Putin, oligarker og andre russere jo Europa, som det er. Putin med luksushus i Sydspanien, russiske investeringer og turisme.
Faktisk tror jeg, at Putin hellere vil besøge Moulin Rouge i Paris i et Frankrig, som det er, end besat af Rusland …
Samtidigt med at de almindelige russere også ville elske at tage på ferie i Vesteuropa.
Kan det slet ikke bruges til noget?
Journalister har nærmest stået i kø for at latterliggøre Mark Ryttes behandling af Donald Trump før og under NATO-topmødet ”som en konge”. Men er sagen bare ikke, at Rytte har psykologiske talenter, som man ikke ligefrem kan påstå er dominerende hos andre chefer …?
Havde Rytte været chef i Danmark - eller jeg (...!) - tror jeg ikke, at danskerne havde fået "Den største udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig."
Jeg vil forfærdelig gerne medvirke til fredsskabende initiativer, der til enhver tid burde være nødvendige investeringer samtidigt med en oprustning.
Jeg håber ikke, at John Lennon med sit budskab 'Make Love Not War' sang og levede forgæves.
Er du enig i det synspunkt, kan du så hjælpe mig med en kommentar til, hvordan vi kommer videre med fred?
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt
Kan måske også interessere dig
Hvad kan haste mere end at blive rask nok til at nyde ferien?
Urgencias er til ‘urgente’ sager, altså noget der haster. Og dét giver mening!
Få oversigten over landets 150 farligste dyr-vejstrækninger
Vilde dyr øger risikoen for trafikulykker.
Gaudís hemmelige perle i de smukke catalanske bjerge
Landsby med historie, årstider og natur.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.