Krigens forladte relikvier er på en paradoksal måde blevet til vigtige økologiske oaser

Skulle der blive krig i Europa kan man rette øjnene mod "spøgelsesflåden i Mallows Bay" i USA - der er blevet til et levested af enorm værdi for mange arter - og se, hvad man kan bruge sænkede skibe og missiler til.

I Østersøen huser resterne af nazisternes missiler større biodiversitet end de omkringliggende områder.

I Potomac-flodens vande, syd for Washington D.C., findes et unikt sted for biodiversiteten. Ikke på grund af dens naturlige egenskaber, men på grund af menneskets handlinger. Her hviler "spøgelsesflåden i Mallows Bay", den største kirkegård for skibe på den vestlige halvkugle.

Det er over hundrede skibe, som den amerikanske hær brugte under 1. verdenskrig til at transportere tropper og materialer til deres allierede i Europa. Efter krigens afslutning blev de flyttet til dette afsides sted i Maryland, hvor de blev brændt og bevidst sænket for at udvinde værdifulde materialer. Her har de ligget forladt i næsten et århundrede og har forvandlet sig sammen med landskabet.

Akkumuleringen af aflejringer over vragene har ført til dannelsen af påfaldende øer i form af skibe, hvor både land- og vand vegetation blomstrer. Fugle som fiskørnen bygger rede mellem denne vegetation og på de udsatte områder af skibene, mens truede arter som Atlantisk stør bruger undervands rester som føde- og yngleområder.

De sænkede skibe har formået at reducere erosions-tempoet og forøge akkretionen – den modsatte effekt – hvilket har ført til dannelsen af rige vådområder, skove og vand-habitater. Mere end hundrede år efter krigens afslutning er de et hjem for en lang række fugle, fisk, krybdyr og padder, hvilket fik USA til at erklære Mallows Bay for et National Marint Tilflugtssted i 2019.

Spøgelsesflåden

Nu har forskere fra Duke University med billeder taget af droner udarbejdet den mest komplette kortlægning til dato af dette unikke sted, som de offentliggjorde i tidsskriftet Scientific Data, associeret med Nature. Ifølge forfatterne er dette et nøglekort til at beskytte et sårbart økosystem. Stigende havniveau, opfyldning med aflejringer og skibenes fysiske forfald ændrer landskabets natur, som blev skabt i en skrøbelig balance mellem naturen og menneskelig indgriben. "Højopløselige billeder er afgørende for at dokumentere deres placering og konfiguration af skibene, og for at skabe en baseline for enhver fremtidig kulturel, arkæologisk, geologisk og økologisk undersøgelse," pointerer de.

Flere organismer på missil rester end i omgivelserne

Deres studie udkommer samme dag som en anden, der beskriver en eksplosion af havliv på rester af projektiler fra 2. verdenskrig, som er sænket på bunden af Østersøen ud for Nordtysklands kyst. I årene efter krigen, og før ikrafttrædelsen af en traktat i 1972 som forbød det, var det almindeligt at skille sig af med ubrugte eksplosiver ved at kaste dem på havbunden. Blot i tysk farvand anslås det, at der hviler 1,6 millioner ton ammunition.

På bunden af Lübeck Bugt, nord for Hamborg, er resterne af sprænghovederne fra V1-missiler brugt af nazisterne blevet et tilflugtssted for dusinvis af arter. Ifølge analysen offentliggjort i tidsskriftet Communications Earth & Environment, huser disse rester betydeligt flere arter end andre steder på den nærliggende havbund: mere end 43.000 organismer per kvadratmeter sammenlignet med 8.200 organismer.

Resultaterne vækker endnu større opmærksomhed, når man tænker på, at denne ammunition indeholder eksplosive stoffer, der er giftige for havlivet, som TNT eller cyclonit. Forskerne konkluderer dog, at "fordelene ved at leve på de hårde overflader af ammunitionen opvejer ulemperne ved den kemiske eksponering," ifølge studiet, udført af forskere fra flere tyske universiteter.

De observerede organismer findes dog primært på ydre afskærmninger, snarere end på det udækkede eksplosive materiale. Dette kunne tyde på, at disse arter "forsøger at begrænse deres kemiske eksponering," spekulerer forfatterne.

For at analysere havbunden har de benyttet undervandskameraer og analyse af prøver. De opnåede billeder giver mulighed for at observere, hvordan livet trænges sammen på de rustne metaloverflader af de gamle bomber. Blandt de mest almindelige arter kan man se anemoner, søstjerner og krabber.

Under alle omstændigheder, og på trods af at så mange arter har fundet et tilflugtssted i dette farlige materiale, anmoder forskerne bag undersøgelsen om, at de sænkede missiler erstattes af kunstige overflader, som opfylder den samme funktion.