Krigsmateriel er hot Business
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 10/06/2011 - 11:44

Penge & Forbrug
Mens hovedparten af den spanske industriproduktion er ramt af økonomisk krise, går eksporten af krigsmateriel som varmt brød. Sidste år steg...
Mens hovedparten af den spanske industriproduktion er ramt af økonomisk krise, går eksporten af krigsmateriel som varmt brød. Sidste år steg den med 77 procent.
Tallet fremgår af en redegørelse fra Industriministeriet.
Der blev i løbet af første halvår 2010 eksporteret krigsmateriel for 730 millioner euro. Det svarer til en stigning på 77 procent i forhold til samme periode året før.
Hovedparten af beløbet stammer fra salg af en ubåd til Malaysia for 171 millioner euro og et kyst-bevogtningsskib til Venezuela for 106 millioner. Men der eksporteres til mange andre lande.
Kort over aftagere af spansk krigsmateriel
Samtidig med at den spanske udenrigsminister Trinidad Jiménez er på diplomatisk rundrejse til en række arabiske lande, har den spanske regering givet grønt lys for en genoptagelse af våben-salget til en række arabiske og Nordafrikanske lande, som siden februar ellers har været omfattet af et våbeneksportforbud.
Spanien solgte i løbet af 2010 for 11,2 millioner 'forsvarsudstyr' til det borgerkrigshærgede Libyen. Heraf gik de 7,8 millioner til solbriller til Gaddafi-styrkernes enheder.
Læs også: Gaddafi elsker spanske solbriller
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.