Krybbe stort som parcelhus
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 06/12/2010 - 09:30
Kunst & kultur
Fredag indviede Málagas borgmester, Francisco de la Torre, kommunens årlige krybbespil, 'Belén.'
Fredag indviede Málagas borgmester, Francisco de la Torre, kommunens årlige krybbespil, 'Belén.'
Krybbespillet breder sig over imponerende150 kvadratmeter og er opstillet diagonalt i Rådhusets patio, så de besøgende kan oplevet sceneriet fra alle vinkler. Krybbespillet er opdelt i otte forskellige temaer – størst er delen, der beretter om Jesu fødsel.
Hellige tre Konger
Børnene bliver heller ikke snydt for de tre konger, Caspar, Baltazar og Melchor (Los Reyes Magos), som kommer ridende på deres kameler med gaver til Jesus-barnet. Dag for dag bliver de flyttet lidt tættere på krybben med Jesus, indtil de den 6. januar kommer helt hen til ham. De fleste spanske familier har selv en lille 'belén' hjemme, hvor børnene dagligt flytter kongerne. Og ser frem til den store dag, hvor de selv får gaver.
Figurerne i Málaga er fremstillet af både keramik, gips og marmorlina (en masse, fremstillet af marmor-pulver). Der er i alt 280 figurer.
Til den imponerende udstilling er der brugt: 210 kilo gips, 100 sække med gult sand, 20 sække med rødt sand, fem sække med marmorlina og 180 kilo små og store sten.

Alene et besøg i Rådhuset er turen værd!
Der er åbent for besøg dagligt fra kl. 10:00-14:30 og igen fra kl. 16:00-21:00
Kan måske også interessere dig
De 10 mest sete teaterforestillinger i Spanien i 2025
Spanierne elsker at gå i teatret...
Dramaet i Venezuela: Hvad betyder Maduros fald for Spanien og verden?
Mens spanierne tirsdag fejrede Helligtrekongersdag og overværede den traditionsrige militære påskeceremoni i Madrid, rettede manges blikke sig mod den anden side af Atlanten.
Smuk vandretur med (uplanlagt) høj puls
Fif til fed oplevelse på en af de mindre kendte Kanarieøer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















