Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Øksemorder på kursus i ligestilling

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/02/2011 - 12:43

Krimi og katastrofe


I går blev en 37-årig kvinde brutalt myrdet med en økse på åben gade i Málaga, men det kunne måske have været undgået. Gerningsmanden t...

I går blev en 37-årig kvinde brutalt myrdet med en økse på åben gade i Málaga, men det kunne måske have været undgået. Gerningsmanden til det makabre mord skulle egentlig have siddet bag tremmer for vold og trusler, men fængselsdommen fik han lov til at bytte ud med et ligestillings-kursus.

 

Efter flere anmeldelser om hustruvold havde manden fået et polititilhold mod at nærme sig sin ekskone. Dommervagten i Málaga havde modtaget tre anmeldelser mod manden om trusler og hustruvold og for ulovlig våbenbesiddelse.

 

I juli 2010 blev han idømt otte måneders fængsel og 16 måneders fratagelse af retten til at bære våben. Men han fik altså imidlertid tilbudet om at skippe fængselsstraffen, hvis han i stedet deltog i kurser om ligestilling.

 

For enden af denne trappe blev den unge mor brutalt myrdet. Kommunen mente ikke, hun havde brug for beskyttelse

 

Fik afslag på beskyttelse
Kvinden var så bange for sin eksmand, at hun søgte kommunen om beskyttelse i form af en mobiltelefon-service, men fik afslag. Kommunen mente ikke, at der var begrundet mistanke om, at hendes liv var i fare.

 

Drabet fandt sted tirsdag morgen kl. 09.30 i el Palo i Málaga, netop som den 37-årige kvinde kom hjem efter at have fulgt sin 5-årige søn i skole. Ved indgangen til kvindens bopæl stod hendes eksmand og ventede med en økse og en kniv. Kvinden døde på stedet, og manden blev tilbageholdt af naboer og vidner til dramaet.

 

Selvom vi kun skriver februar i kalenderen, er der allerede elleve kvinder i Spanien, som er blevet myrdet i 2011 af deres nuværende eller tidligere samlever.

Med adskillige knivstik og øksehug stod kvindens liv ikke til at redde, og fliserne her blev hendes sidste hvilested

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.